Menu

Fynboerne

1913-12-22

Dokumentindhold

Astrid må føle sig mere isoleret, efter at Laura Warberg er flyttet fra København til Fyn. Mon Astrid snart kommer på besøg?
Johanne/Junge ville ønske, at Astrid havde været med i Norge.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
19 Sct Pauli Kyrkogatan
Malmø.
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Jeg har sendt dig en Bog.
[Julemærke 1913. Poststempel]

[I brevet:]
Kære søde Dis!
Jeg er begyndt at længes saa meget efter dig og synes det er saadan en evig Tid siden vi sidst saas – ja altsaa ogsaa snart et Aar! Du er rigtignok meget isoleret derovre nu, navnlig efter at du ikke mere har Mor i Kjøbenhavn; du trængte til [”til” overstreget] mere til hende end alle vi 4 tilsammen, men det var jo heller ikke for vores Skyld, hun kom herover; men nu kan da blive holdt àjour med alt her ovre fra, det er [”er” overstreget] har ogsaa sin Charme. – Kan der snart blive Udvej for et lille Vip herover? Eller først til Sommer maaske.
Bare jeg i Julen vilde tage mig sammen til at skrive dig et ordentligt Brev og fortælle om alt muligt; men det vil jeg vel ikke! Jeg har mere end ondt ved at skrive Breve mere. Gid du havde været med i Norge, det var noget af det mest bedaarende jeg har oplevet; jeg savnede jævnaldrende en lille Smule: Mor Tante Else og Nina er jo lidt ældre alle tre!
Hvis du skriver til mig i Julen saa vær lidt udførlig om Børnene de søde kære Unger. Ja Klokken er halv 12; jeg har været paa Landet og skrevet en Mængde Kort! Skal bage i Morgen. Vi glæder os meget til Julen. Gid Helbredet var lidt bedre; der er Tvivl om Christine maa komme om Juleaften. Det afhænger af Feberen. hun har jo Influenza.
Tusind Hilsner lille søde Dis! Gid I maa faa en god Jul – lad os høre derom undskyld disse Fedtpletter.
Din Junge.
22 – 12 – 13.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet sidst i brevet

Alhed og Johannes Larsen lod et hus opføre til Laura Warberg på Strandvejen/i Strandgade i Kerteminde. Hun flyttede ind i 1914, men i 1913 opholdt hun sig også i Kerteminde.

Adressen er skrevet på kuverten

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2612

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt