Fynboerne
1936-10-26
Afsender
Elena Larsen
Modtager
Johan Larsen
Dokumentindhold
Elena Larsen traf ikke Kerteminderne, da hun var på Fyn. De tog ikke telefonen. Hun rejste så med sin mor tilbage til København. På færgen mødte de Johannes V. Jensen, der spiste leverpostejsmad, mens hans kone og sønnen, Emmerik/Em, var søsyge.
Elena og hendes mor punkterede på hjemturen og fik hjælp af et par bønder.
Jens Larsen undersøger alt i lejligheden og har smadret et par askebægre.
Transskription
Mandag d 26-10-36
Kære Fasseren!
Jeg blev rigtignok glad for jeres Breve som kom nu til Morgen, jeg var saa smaat begyndt at ængste mig; men jeg kan jo nok forstaa at jeg ikke er saa nem at faa Ram paa. - Desværre gik it Kertemindebesøg i Vadsken for Guderne maa vide hvor de føjter om. Jeg ringede 4 Gange til dem i Lørdags og een Gang Søndag Morgen med samme negative Resultat: ingen der svarede. Saa kunde det ikke nytte at tage derop, for de maa jo aabenbart være paa længere Expedition, ["," overstreget] siden ogsaa Pigerne er permitterede. Saa tog jeg med tilbage til København i et herligt men stormende Vejr. Paa Færgen traf Vi Johs. V. og Else og Em der havde været nede og besøge Jens. Jeg skal hilse saa mange Gange. Else var ikke rigtig glad ved Søen, hun sad musebomstille i et Hjørne for at beholde det hele indenbords. Ogsaa Em var grøn. Men Jensen spiste Leverpostejmader med Appetit. - Paa Køgevejen punkterede vi med et Brag og maatte afmontere al vores Bagage der var sat fast bagpaa med flere km. Tøjsnor. Selvfølgelig kunde vi ikke finde ud af til hvilken Side vi skulle dreje Skruerne og det saa sort ud for os, indtil der kom et Par Bønderkarle forbi, som foretog sig det fornødne. saa kunde vi rulle videre ad den nye Køgestrandvej og arriverede hertil ["hertil" overstreget] uden videre Uheld hertil, hvor vi blev modtaget af Lis med Bøffer med Løg. - I Dag er Vennejensen ved at tage Lejligheden i Besiddelse, foreløbig er der røget et Par Askebægre, men han gaar ogsaa grundigt til Værks, systematisk og fra en Ende af. Det nytter ikke at man fjerner ham fra det Møbel han er i Gang med at undersøge; selv om man sætter ham i den modsatte Ende af Lejligheden stiler han direkte tilbage til det han var ved. Nu er han heldigvis færdig med Kakkelovne og Boghylder. I Eftermiddag skal jeg have ham anbragt hos Sisse mens jeg gaar i Biografen.
Jeg er glad ved at du har faaet Harry igen. Det var en ordentlig Omgang Unger den Kanin fik. Mon ikke den anden Hun skal en lille Forlystelsestur ind til Hannen, men det har du selvfølgelig forlystet dig selv med for længe siden din gamle Sybarit. - Ja saa var der ikke andet og mere. Bare en hel Masse Hilsner.
FRA MOSSEREN.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Elena Larsen og sønnen Jens var med Elenas mor, Elisa Hansen, i Faaborg i efteråret 1936. De boede i Elisa Hansens hus. Johan og Peter Larsen var imens hjemme på Båxhult i Småland.
Harry var formodentlig en person, som hjalp Johan Larsen på gården.
Sybarit: Overdreven livsnyder. (Gr. sybarites efter den oldgræske by Sybaris i Syditalien (ødelagt 510 f.Kr.)) (Søgning på internettet).
Emmerik Jensen
Jens Jensen
Johannes V. Jensen
Andreas Larsen
Jens Larsen
Johannes Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Elisabeth Neckelmann
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen