1898-05-04

Kæreste Las!
1000 Tak for Dit lange Brev, som jeg fik i Dag. Hvor det var kedeligt, at Du ikke talte Ugen før med mig, saa kunde Du rimeligvis have sparet Dig at gaa og være ked af det. Jeg vilde naturligvis have sagt, at Du skulde give Din Far Pengene, jo før jo hellere, at han kan faa Skibet hjem. Jeg synes, det er dejligt, hvis Du kan hjælpe Din Far. og [ordet overstreget] Naar jeg sagde, at Du hellere maatte give mig Pengene, var det kun fordi jeg mente, at det var helt ligegyldig hvem af os to, der havde dem. – Men Du maa endelig skynde Dig at give Din Far Pengene eller skrive til ham, at han kan faa dem; hvad Glæde kunde vi dog ogsaa have af at bruge dem naar Din Far trængte! – Hvor kunde Du egentlig tro, at jeg skulde tænke anderledes om den Ting. – Det bliver kun et kort Brev, Mor er ved at rejse til Odense, og jeg skal hjælpe hende. – Hvornaar kommer Du ned til mig??? Jeg længes meget efter Dig. – Hils dem alle sammen mange Gange, og sig Mutter og Lüsse Farvel fra mig, det fik jeg ikke gjort. Samt Franziska.
1000 kærlige Hilsner fra Din Alhed.