Menu

Fynboerne

1903-01-09

Afsender

Ellen Sawyer

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

På festdage som f.eks. fødselsdage mærkes savnet af faderen stærkt. Ellen Sawyer takker for billedet. Hun forstår ikke altid, at hendes far er død.
Christine Mackies sygdom på skibet var alarmerende. William/Billy Mackie slår det lidt hen som en forkølelse.
Grethe har længe været uden appetit, og hun kan slet ikke spise kød og fisk. Hun sidder meget ved klaveret og synger sange fra det hæfte, som Christine gav hende.
Det er usikkert, om stumpen af HarrisSawyers finger vil gro fast igen.

Transskription

27 Bellevue St.
9 Jan.-03
Kæreste Mor!
Først må jeg gratulere dig til din Fødselsdag, - jeg håber at dette Brev må komme i Tide. Ja, dette bliver jo, som alle Mærkedage en trist Dag, - jeg mener at på de Dage som vi altid har været vant til at betragte som Festdage, mærkes Tomheden efter Far endnu mere. – Takkede jeg for Billedet i mit sidste Brev, - det er vist glidt lidt over Skrivedagen, - jeg bliver mere glad ved det Billede jo længere jeg har det, - det er dog ganske udmærket. Det er som jeg kan høre Far sige ”men, min Riese”, når jeg ser på det. Jeg griber mig ofte i at tænke, - men er det dog også muligt, at det er sandt, at Far er borte. Det er ligesom det ikke kan komme helt ind i Bevidstheden, for han hænger jo sådan sammen med alle Minderne hjemmefra, hvorimod jeg jo ingen Minder har fra Erikshaab uden ham. Måske jeg heller aldrig får. – Ja, det er svært at tænke på. – Jeg venter med Længsel på Brev hjemmefra eller fra Christine. Vi syntes hendes Sygdom om Bord var noget alarmerende. Billy kom ud om Aftenen for at høre Brevet – han havde selv et Par men intet om hendes Sygdom. Han var meget nervøs over dette kunde vi nok se, skønt han gjorde sig kæk og mente ikke det var andet end Forkølelse. – Det var jo helt rart at de Breve kom som en Forberedelse, jeg havde været bange for at det måske var for stærk en Overraskelse.
Vi har det godt nu. Grethe har i lang Tid haft en ussel Appetit men nu begynder det at hjælpe. Hun får Havregrød, Æg og Kakao så meget som jeg kan få i hende. Kød og Fisk vil hun ikke røre – det er ligesom hun er ved at kaste op når hun får det i Munden.
Hun løber i Vejret, tegner til at blive lang og tynd. Hun har det udmærket, - sidder for Øjeblikket ved Klaveret med sin Sangbog foran sig og synger Brudstykker af alle dine små Sange. Hun har allerede fået fat i nogle af Melodierne af de nye Sange som Mornine sendte os til Nytår. Vil du ikke sige hende så mange Tak for dem, – det var en Glæde da jeg endelig kunde synge den om Grisen og den om Hundehvalpen for hende. Hun har pint og plaget mig for at synge dem siden Mornine rejste.
Harris Finger er under Dr. Behandling endnu. De ere ikke sikre på at Stykket vil gro fast. Jeg tænker han når
[Resten af brevet mangler]

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Albrecht Warberg døde i 1902.
Christine Mackie opholdt sig fra juni 1902 til sidst på samme år i Boston. Hun blev under opholdet kæreste med William/Billy Mackie.

27 Bellevue St.

Adressen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB1554

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen