1908-05-07

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Laura Warberg
244 Columbiaroad
Dorchester
Boston
(Mass.)
U.S.A.
[Ukendt har noteret på forsiden:] ”Kerteminde 7/5 – 1908”

[I brevet:]
Kerteminde 7/5 – 08.

Kære Mor! Rigtignok ved jeg ikke, om det er min lovbefalede Skrivedag i Dag – men nu sover Børnene – Middagsopvadskningen er tilendebragt både hist og her – dvs - både hos Junge, hvor jeg har vadsked og hos Uglen, hvor jeg kan lave – do – Totoget kom i dette Øjeblik, så man er i behagelig god Tid – den jeg da vil benytte til lidt Skriveri; vi har allerede fået tre interessante Breve fra Dig – to til Be og 1 til Mornine – og et er nok undervejs til mig – via Birkerød, hvor Mornine endnu er, medens hendes Brev kom hertil (i går d 5de), vi sender det i Dag sammen med vores egne. Vi er alle så glade over, at den ækle Rejse nu er overstået – og at Du er lykkelig i Havn hos den søde Ellefamilie. Herovre har vi det meget godt – men længes alle ubeskriveligt efter lidt Bedring i Vejret – Kulde og ufremkommeligt Føre har vi haft nu i lange Tider; det er så så kedeligt og så besværligt – navnlig m.H.t. Ungerne. Men blot man har Kræfter og godt Humør, så er det hele jo ingen Sag. Jeg kom Hjem i Lørdags 2den Maj [”2den Maj” indsat over linjen] – fra min dejlige Rejse, som virkelig har gjort Underværker – jeg er så frisk og stærk som ikke i lange Tider – og mere glad end jeg har været i mange År. For Resten er jeg noget spændt på at se, hvad Du har sagt til mit Brev fra Dalarne – om Du blev meget overrasket – og da i hvilken Retning? men jeg tænker bestemt at høre fra Dig desangående; egentlig nærer jeg ikke megen Tvivl om, at Du vil billige Foretagendet; Du har jo selv set Cid, og har vist også tænkt Dig Muligheden af, at han og jeg passede for hinanden. Og hvad angår mit tidligere Livs Ubestandighed – ja, så tænker jeg nok, at den betegner et tilbagelagt Stadium. Jo mere man har prøvet, jo større bliver jo også ens Kompetence til at afgøre, om det nye er godt. Og her råder sandelig ingen Tvivl. Jeg sender Dig vedlagt nogle Billeder, som Cid tog deroppe. Den unge Pige er Datteren i Gården, hun lånte mig sin Dragt; vi er taget i Gården, hvor jeg boede; Jeg synes, de er både nydelige og morsomme; synes Du ikke, at jeg ligner Dig forbavsende på Billedet med Svalegangen?
Jeg havde en udmærket Hjemrejse – (havde imidlertid skreven og tilstået alt for Alfred – mHt, hvor jeg var, da han nemlig i Påsken havde ytret Tvivl til Be om at jeg var hos Peter, som vi først havde sagt.) Cids Mor tog imod mig på Banegården i Malmø, førte mig til en Kafé og bespiste mig kongeligt medens jeg uafbrudt fortalte om alt deroppefra. Hele hans Familie synes at være mig venlig stemt og holder åbenbart af mig. En Søster sendte mig en henrivende Bluse til Fødselsdagen – og Moren gav mig et Sølvarmbånd, da jeg rejste fra Malmø.
Nå, jeg havde kun en lille Times Ophold – tog så med 9 Færgen – og nåede rigelig ½ 1 Toget i Kjøbenhavn. De søde Unger blev begge meget glade over at se mig – men var jo forøvrigt gnavne og skrøbelige endnu efter Influenzaen. Amanda gled samme Aften – og nemt er det ingenlunde for mig at passe dem, men ved Hjælp af de erhvervede Kæmpekræfter går det jo dog.
Vi rejser til Birkerød den 15de ds, og der har Lugge fæstet en 15 Års Pige til mig, så det bliver jo storartet; jeg skal også sy en Masse i Sommer. Det går ret godt for Junge uden Pige – Karl har de jo heller ikke – og hyggeligere er det i alle Tilfælde. Agraren slider forfærdeligt og er mager – men begge i godt Humør og det er jo Hovedsagen. Tænk hvilken Sorg med Chr. Branners Død, vi har været så betagede derover. At Rimses Mor døde pludselig af Hjerteslag ved Du vel også.
Nu må Ungerne straks være der, så skal jeg hen at bespise dem. Derfor mange Hilsner fra os alle her – til Jer alle fra Din
Putte