Menu

Fynboerne

1938-11-18

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har været til museumsmøde med Holger Rasmussen og Leo Swane.
Han har sejler Romsø rundt med et par venner.
Den følgende dag kører Andreas Larsen sin far til Fiilsø.
Odderne har det godt og er store.

Transskription

Kjerteminde 18 Nov. 1938

Kære Lysse og Bimse!
Tusind Tak for sidst! Det har trukket noget længe ud inden jeg faar skrevet. Jeg havde tænkt at skrive saa I kunde have det til Jens´s Fødselsdag, men Datoerne blev væk for mig indtil jeg kom i Tanker Dagen ved Middagsbordet hos Holger Rasmussens hvor vi saa drak hans Skaal. Vi var der til Museumsmøde; tog Leo Swane paa ved en Formiddagsfærge og kørte til Faaborg til Frokost, saa Møde i Museet og derefter Middg. Satte Swane af ved Grand i Odense og kørte hjem. Næste Dag gav Swane Frokost paa Grand og kørte med her hjem efter et Museumsbesøg. Han rejste næste Mrg. I Gaar var jeg en Tur ude paa Bugten med Christiansen og Ove Smed ved Roret. Det var et henrivende Vejr, Stille og mildt, vi spiste Frokost i Baaden ved Stenkastet og sejlede Romsø rund og skød et Par Sortænder og 6 Ederfugle. Puf og jeg kører til Fiilsø i Mrg. men vi bliver der kun et Par Dage, jeg vil gerne en Tur ud til Tipperne og se paa Fuglelivet. Odderne trives godt og er saa vidt jeg kan se større end baade Jokum og den sidste var paa denne Aarstid. I Forgaars kom Gedde med en Ederfugl gl. ♂. Jeg har faaet et Par Graaænder af Agraren da alle mine er bleven skudt i Sommer. Vi har det godt alle sammen. Hilsen fra os alle.
Jeres JL.

Omtalte genstande

Stenkastet er en lokalitet på øen Romsø i Storebælt.
Tipperne er beliggende ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Det er en vigtig yngle- og rasteplads for andefugle og vadefugle.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Johannes Larsen kendte flere, der hed Christiansen, så det kan ikke afgøres, hvem den omtalte var.
Jokum var en odder, som Johannes Larsen tidligere havde haft i fangenskab.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A