Menu

Fynboerne

1924-11-26

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen er muligvis færdig med billedet på Christiansborg. Han arbejder på at rejse penge til udstillingen om Kai Nielsen. Taler med mange mennesker.

Transskription

Uraniavej 26 Nov. 1924

Kæreste Alhed!
Det er svært for mig at finde ud af hvormeget jeg har faaet fortalt Dig i Telefonen og hvad jeg har glemt, der foregaar saa meget i disse Dage. I Formiddag har jeg været hos Rump der stadig mener at have ofret nok paa Kaj, og hos Munch Petersen der nok vilde bidrage med et mindre Beløb. Schiøler og jeg var til Frokost hos Bryggeren sammen med Biologen, og havde hyggeligt. De var meget begejstrede for Prøveheftet. Nu kan Du jo se paa det, Schiøler har sendt Dig et i Formiddag. Da vi gik fra Carlsberg mødte vi Janna og Fru Naur udenfor, de havde været ude at se til Kajs Grav og fulgtes med os til Sporvognen. Jeg havde tænkt at male videre paa Duetavlen i Eftermiddag men det er saa mørkt at jeg ikke kan se; saa jeg vil gaa ind til Kyster og se at faa de Bøger af Ludvig Holstein naar jeg har skrevet dette. Jeg havde Brev fra Puf i Morges han har det godt og jeg skal skrive til ham i Morgen. Du ved vel ikke Jannas Telefonnummer saa vi faar vel ikke talt sammen i Aften, det er ogsaa idiotisk at jeg ikke har faaet Dit, men jeg vil se efter i Telefonbogen og saa ringe der ude fra i Aften. I Mrg. Kl. 11 skal jeg op paa Slottet og have en Anvisning paa Pengene og Regningen paa Lærredet som ikke er betalt. Begge Del sender jeg saa til Esben Hansen. Du kan tro det er en Lettelse at have alt vel overstaaet. Mange kærlige Hilsner Din JL.

P.S.
Jeg skal hilse Dig fra en hel Masse Mennesker som jeg i de sidste Dage har talt med men jeg kan ikke finde Rede i hvormange af dem jeg da afleverede i Telefonen. I Dag Rump og Munch Petersen og Bryggeren og Biologen; i Gaar Oppermann, Peter o.s.v.
JL

Fakta

PDF
Brev

dansk

Dato i brev

Alhed Larsen opholder sig på Hareskov Sanatorium efter nogle hjerteanfald ( Birgit Bjerre: Marie - uundværlig husholderske i to kunstnerhjem, Østfyns Museer 2012 s. 90)
Duetavlen er formentlig en illustration til det planlagte 10-binds værk om Danmarks fugle. Imidlertid gik initiativtageren Lehn Schiøler konkurs og døde nogle år senere. Der blev kun udgivet tre bind. To bind om Danmarks andefugle og et bind om Danmarks rovfugle.

København

Uraniavej

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv