Menu

Fynboerne

1952-02-25

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Johannes Larsen blev syg med feber i København. Han solgte syv akvareller på udstillingen og sendte resten til Århus. Fredag tog han til Orelund og lørdag hjem.
Larsen håber at kunne sælge nogle billeder til Kunstmuseet, dyre bøger via Aage Marcus og studier af dyr til Kobberstiksamlingen. Dette i håb om at formindske gælden.
Elena/Bimse Larsen nåede ikke til København, da hun havde travlt med dyrene på gården.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 25 Febr. 1952.

Kære Grevinde.

Ja nu er jeg saa her igen. Det trak ud med mit Ophold i Kjøbenhavn, paa Grund af en ækel Forkølelse, som gjorde at jeg maatte ligge et Par Dage med Feber. Jeg solgte 7 Akvareller paa Udstillingen og en udenfor. Det var naturligvis alle dem med Fugle. Resten er gaaet til Aarhus. Jeg fik Brev fra den Kunsthandler jeg udstillede hos forleden Aar. Han vilde meget gerne have Udstillingen selv om han ikke skulde sælge noget. I Fredags kørte Else Johs V. mig til Treschow Orelund og i Lørdags derfra til Korsør og Puf hentede mig i Nyborg. Nu skal jeg til at pille et Par Billeder ned af Væggene i Haab om at sælge dem til Kunstmuseet, og saa skal jeg sende mine dyreste Bøger ind til Marcus i Haab om at han kan sælge dem for mig. Desuden sender jeg alle mine Studier af Dyr og Fugle ind til Kobberstiksamlingen i Haab om at sælge i det mindste en Del af dem. Altsammen i Haab om at faa min Gæld saa langt ned at jeg kan leve videre uden at forøge den. Her er jo en hel Del Breve der skal svares paa og saa er det jo Lysses Fødselsdag i Overmorgen Jeg havde ventet at faa Bimse at se i Kjøbenhavn men hun blev forhindret af Travlhed med Faar og Lam og Kalkuner. Her har vi det ellers godt allesammen.

Mange Hilsener ogsaa til Adam og Elisabeth.

Din hengivne

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen solgte syv akvareller hos Winkel & Magnussen i februar 1892. Han forsøgte derefter at sælge studier af dyr til Kobberstiksamlingen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kunstmuseet: Statens Museum for Kunst.
Johannes Larsen havde netop udstillet hos Winkel & Magnussen i København.
Der var i længere tid planer om, at Aage Marcus skulle købe nogle af Johannes Larsens bøger til Det Kongelie Bibliotek.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside

Refshalevej 16 Maribo

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth