Menu

Fynboerne

1941-11-26

Afsender

Andreas Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Andreas Larsen kan hverken skrive om det gode eller det onde, der er sket, så han skriver i stedet om noget hverdagsagtigt.
Johannes Larsen er rejst til Fiilsø for at deltage i et guldbryllup.
Andreas Larsen har fået lavet en rive til at tage muslinger op med, og han har hjembragt en masse.
Børnene skal til afdansningsbal.
Johan Larsen må hilse Peter Larsen og takke ham for det morsomme brev.

Transskription

[Fortrykt øverst på brevets første side:]
ANDREAS LARSENS BRYGGERI
POSTKONTO 57698 KERTEMINDE TELEFON 177
KERTEMINDE,........ 194

[Håndskrevet:]
rundt om Borden forat byde mig! Jeg tror aldrig jeg er kommet hurtigere paa Benene for dog at modtage den staaende, om end ikke "med foldede Hænder".

26/11 - 41.
Naa, nu er der jo igen gaaet nogle Dage og sket adskilligt paa ["paa" overstreget] baade af godt og betydelig ondt. Da jeg ikke synes jeg kan omtale hverken det gode eller det der gør mest ondt, vil jeg nøjes med at berette lidt forskelligt herhjemme fra. Far rejste igaar til Fiilsø forat deltage i Bechgaards Guldbryllup. Iformiddags var jeg nede i Fjorden at fange ["fange" overstreget] tage Muslinger op med en Slags Rive jeg har faaet lavet til det Brug. Jeg tog paa 1 Time (incl Roturen og Sortering) flere Muslinger end vi ellers maa give 4 Kr for. Riven har kostet 5 Kr, saa den skal jeg nok tjene ind. Jeg har tænkt vi skal spise en Del i Vinter, dels naturel, som Du jo fik hos Hans Syberg, dels kogt eller ristet eller bagt. - Børnene gaar i Danseskole alle 3. De skal snart have Afdansningsbal. Vil Du hilse Peter fra mig og takke for det lange morsomme Brev; jeg skal skrive til ham en anden Dag.
Ogsaa mange Hilsner til Bimse, de andre Børn og Digselv fra Puf.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet på side 1

Bechgaard ved Fiilsø kendes ikke.

Kerteminde

Bynavnet er fortrykt på brevpapiret

Da den eller de første sider af brevet mangler, ses adressatens navn ikke. Af indholdet at dømme er brevet stilet til Johan Larsen.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3878

Nej

Ukendt