Fynboerne
1935-12-22
Afsender
Johanne Christine Larsen
Modtager
Louise Brønsted
Dokumentindhold
Johanne C. Larsen takker for den flotte sengetrøje. Hun glæder sig nærmest til at blive syg. Laura/Bibbe Warberg Petersen sagde til sin far/Agrar/Adolf Larsen, at hans kone så besnærende ud. Johanne følte sig som en 18-årig uden rynker og forlorne tænder med trøjen på.
Laura Warberg P er kommet hjem og kan hjælpe.
Louise må hilse alle; også de gifte og nygifte.
Transskription
22 - 12 - 1935
Kæreste søde Lugge!
Hvilken himmelsk flot Julegave du dog har sendt mig - nej jeg ejer ikke og har aldrig ejet en Sengetrøje - jeg længes ligefrem efter at blive syg saa jeg kan ligge og prale mig den - Bibbe sagde til sin Far: Se, Agrar, hvor din Kone er besnærende - med den paa! Og jeg følte mig mindst som 18årig og glemte Rynkerne og de forlorne Tænder!
Tusind Tak, søde Lugge! men du maa jo ikke saadan sende mig Julegaver!
Ved I at Else har faaet en dejlig Dreng, 7 1/2 Pund, 50 Centimeter!
Jeg har faaet Bibbe hjem i Dag, det kære Barn sled som en Hest for at faa sine Mandagstimer overstaaet inden Søndag. God Hjælp for mig!
Hast naturligvis! Men glædelig Jul alle ogsaa de gifte, hvoraf vel de to Sæt - de nyeste - fejrer Juleaften hos Jer.
Tusind Hilsner fra din Junge
Alle her hilser, særlig Bibbe.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Det vides ikke, hvem Else og hendes nyfødte søn var.
Laura/Bibbe Warberg Petersens "Mandagstimer" var muligvis klaverundervisning.
Ellen Brønsted
Else Birgitte Brønsted
Grete Brønsted
Peter Oluf Brønsted
Adolph Larsen
Arne Schwark
Erik Warberg Larsen
Martin Warberg Larsen
Laura Warberg Petersen
Niels Wendelboe Venge
Eskil Ørsted Hansen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8386
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted
