1896-07-21

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr Godsforvalter Warberg
Erikshaab
pr. Højrup
Fyn.
Danmark
[Skrevet af ukendt:]
9-6-03.
30-1-2002.

[På kuvertens bagside:]
Poststempler

[I brevet:]
Tirsdag -

Kæreste Abba!
Dette bliver det sidste Brev fra Kullen, nu drager vi snart afsted, vi veed knap endnu hvorhen. Jeg har ikke faaet Brev fra R. Mortensen med Underretning om Turen til Trollhättan over Göteborg. I Aftes var vi en Rotur uden om Klipperne og Grotterne paa den ene Side (mod Sverig), det var efter et Par Dages Blæst bleven blikstille og dejligt; det var imponerende at see fra Dybet op ad de dejlige og mærkelige Stenkolosser. Om Eftermiddagen var vi i Djurperdal, men den var saa stejl, at jeg ikke vovede mig helt ned, Christine derimod klatrer som en Ged, det ser morsomt ud. Hun tænker paa i Dag at gaae til høje Kullen, jeg tør heller ikke tage den, men naar hun gaaer til Vejrs saa sidder jeg imens nedenfor, smukt er her allevegne. Men jeg er jo med de fleste Steder naturligvis, vi bestiller ikke andet spadsere, spise, hvile vi lidt og saa atter ud at trave, mine nye Sko maatte jeg i Gaar til Mølle med og faa dem bagflikket, endda jeg gaaer med de tykke Støvler om Formiddagen. Vi slaaer ikke Slag med de andre ret tidt, holder mest af at gaae alene. Det er et mageløst Vejr stadig væk! I Regn maae her ikke være godt, for vi har jo da bestandig ingen Steder at være. Paa Gaarden er kun Spisestuen med Borde og Stole og 2 Sofaer, og vort Værelse her er meget lille. Vi bliver ordentlig hærdede med haarde Sæder allevegne - - Stole – Bænke – Senge – og ude Stene, som vi jo meget ofte sidder paa, eller lige ned paa Jorden. I Gaar var vi i Mølle og inde i et Konditori at spise en Kage – der var polstrede Stole, et rent Velvære! og en Avis var der! ogsaa en Sjældenhed. Jeg sidder paa vor Bænk udenfor vor eget Logis, der er ikke tale om at skrive et Brev ved vort lille overfyldte Bord. Jeg har 6 Klipper for Øje her! Der staar en let Taage over dem til Morgen, Kl. er henad 8, Kl. 9 gaaer Brevene af og om Aftenen Kl. 8 kommer Posten. Christine glæder sig meget til at see Gruberne i Höganäss, jeg har nok, jeg vil nøjes med at høre om det. – Ja nu bliver dette Brev ikke længere, jeg skal ogsaa skrive til Tante Hedda. Det er vist rent galt, at jeg endnu ikke har gjort det, mente Elle. Det er jo glædeligt, at Frøken Berg skal have sin rare Enkemand. Nu kun de kærligste Hilsener til Eder allesammen fra Mor.
[Skrevet langs venstre kant på sidste side:]
Hils paa Gjelskov. Bare jeg dog kommer noget sammen med Ki[ulæseligt], mens de er der.