Fynboerne
1929-04-13
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Andreas Larsen
Dokumentindhold
Det har været hundekoldt. Larsen har malet svaner og alliker. Han beder sønnen sende kiler.
Larsen takker for frakken og brevene. Han spørger, hvad Puf mener om Lysses verandaprojekt? Hvis Puf er enig med Larsen, kan de godt fjerne taget.
Det forekommer Johannes Larsen, at Puf bruger hans dyre tegneblyanter til at skrive med.
Transskription
Kirkeby 13 April 1929.
Kære Puf!
I Forgaars fik jeg Farver og Tusch fra Larsen, lige som jeg havde tabt Taalmodigheden og sendt et Rykkerbrev til ham. Det gjorde nu ikke noget for det var den Dag saa hundekoldt og blæsende at der ikke var til at være nogen Steder. I Gaar fik jeg malet et stort Billede fra Kirkesp[ulæseligt] med fl. Svaner og om Eftermdg lagt et lignende an. Til Mrg var det igen koldt og Blæst saa jeg satte mig i Læ bag Kirkegaarden og malede et lille Billede med Alliker. Kan Du ikke sende mig en Pakke Kiler de store Lærreder bliver saa slække naar jeg har malet paa dem saa jeg ikke kan se hvordan det ser ud. Kom du godt hjem? Traf Du Brincher? Mange Hilsner! Skriv snart!
Din Far.
Tak for Frakken som kom nu; og Brevene, men Vincents var en tom Konvolut, det er jo ikke oplysende. Hvad mener Du om Lysses Verandaprojekt? Det er jo meget godt at han har lavet Bænke og det ser helt pænt ud, men hvad mener Du om Fjernelsen af Taget! Jeg ved ikke, jeg har vist en Gang gaaet med til det, da Din Moder levede og gerne vilde have det væk, men nu synes jeg ligesaa godt, det kan raadne bort. Hvis Du er enig med Lysse maa I godt fjerne det.
Det forekommer mig at Du bruger mine dyre 6.B. Blyanter til at skrive med.
JL.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet på brevet
Det vides ikke, hvem Larsen var. Han var formodentlig farvehandler.
Slække: Slappe
Verandaprojektet var formodentlig et arbejde, der foregik på Larsen-familiens gård i Småland. 16. april 1929 skrev Johannes Larsen til Andreas/Puf, at han syntes, de skulle se på sagen med verandaens tag, når de "tog derop sammen".
6B er en fed blyant, som oftest bruges til at tegne med.
Lokaliteten er skrevet på brevet
Brevet er i privateje, A
Nej
Omtalte genstande
Johannes Larsen maler svaner og alliker.