O. 20. maj 1893

(Den eller de første sider af brevet mangler]
Lige nu havde vi Besøg af vores Hyldedreng; har vi ikke fortalt om ham? det er en, der er kommen her i Vinter og har solgt Hylder og vi har købt en Del af ham og givet ham lidt mere af og til; nu kom han for at sige os Farvel; han skulde om Bord paa et Skib og til Amerika, Afrika og Ostindien, kommer først hjem om 3 Aar; han var bleven konfirmeret og havde faaet pænt Tøj. Var det ikke kunstigt?
Naa, det var Turen; vi kunde næsten ikke staa fast paa den Vandring fra Kroen og ud til Skoven; Kjolerne blæste om Ørene paa os; jeg og 2 andre bandt os sammen med Sejlgarn for at lette Marsjen, men i Skoven var der rigtig yndigt; vi kom til Søndersø, hvor der var aldeles dejligt, der gik saa ["saa" indsat over linjen] voldsomme Bølger, at vi ligefrem fik en Forestilling om Vesterhavet i Oprør vi gik over en Dæmning ud i Vandet, hvor vi paa enkelte Steder maatte passe at løbe over inden en Bølge kom, hvis ikke fik vi Fødderne skyllet over; det var i det hele taget en dejlig Tur, der var en Bakke - Hejrebakken - hvorfra der var dejlig Udsigt over Søen.
Kl c. 5 var vi tilbage igen paa Ballerup Kro, hvor vi spiste det medbragte Smørrebrød og passede til til Punchesoldet. Det var den kunstigste Kro, for vilde man have noget gjort, maatte vi min Sandten gøre det selv; vi ryddede nogenlunde op og fejede derinde; efter at vi ["vi" indsat over linjen] havde nydt Æggesnapse blev Thorvald og jeg betroet til at lave Punchen; du kan ikke tænke dig sådan et Svineri i det Køkken; Vandet, vi skulde lave Punch af var ligefrem mudret og blandt andet fandtes der Smaastumper af haardkogte Æg flydende ovenpaa. Terrinen, der var aldeles klæbrig og fidtet viskede hun en Smule med et tørt Stykke, men jeg vaskede den tavs af bagefter i varmt Vand, hvorpaa hun blev krænket. Skeen blev tørret med det Håndklæde, vi havde brugt, da vi havde vadsket os efter Turen. Vi korsede os rigtignok over alt dette, men der var jo ikke noget at gøre ved. "Paansen" blev desuagtet god og Stemningen blev hurtig høj; Thomas holdt Tale for Alhed og Ingrid, der jo begge skal rejse, Alhed takkede i velvalgte Ord for de mange glade Timer, hun havde tilbragt i Foreningens Skød; Brandt udbragte en Skaal for Kroen, dvælede særlig ved den Hygge og Omhu, der blev de besøgende tildelt. -
Brandt havde sin Harmonika med og vi dansede og legede Rundlege; "Der vandrer 2 Gutter" og alle "dissekære". Stemningen blev voldsom løftet, maaske lidt for høj, dog ikke højere end at Alhed og Bredsdorff, da de betalte Regningen havde Aandsnærværelse nok til at snyde Værten; for ["for" overstreget] han forlangte neml. 50 Øre pr. Flaske i Proppenge, hvorpaa Alh. øjeblikkeligt sagde, at vi havde drukken 5 Fl. og Thomas samtykkede ["samtykkede" indsat over linjen] efter nogen Betænkning; (vi havde drukken 10) Vi var alle 18 i en Coupé, da vi kørte hjem; vi kunde ikke faa en Dobbeltcoupé og vilde ikke skilles, vi havde jo ikke den allerbedste Plads, men det gik da alligevel. -
I Aftes havde vi Tante, Thora, Frk Smidt og Lud til The, senere Emil; vi havde rigtig dækket Bord, Skinke Æg ["Æg" indsat over linjen] Spegebølse, Leverpostej - senere Appelsiner og Dadler. Aftenen gik med Musik
[Resten af brevet mangler]
[Øverst på side 2 og 3, på hovedet, er skrevet:] Undskyld Fejlskrivninger, jeg gider saa daarlig se det lange (!) Brev igennem.