Menu

Fynboerne

1892-03-03

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Vilhelmine Larsen spørger Johannes, om han skal til at male i Zoologisk Have igen, og om han skal udstille på "Den Frie". I Kerteminde er der en lille nabostrid.

Transskription

Kjerteminde den 3 Marts 92.

Min kjære Johannes
Idag afsendte vi saa dit Tøj og sender dig heri 10 Kroner som skal blive efterfulgt af flere inden retlænge, hvordan var det at du ikke sendte nogle Mansjetter med der var ogsaa lidt med Skjorter, men har du mere saa skal vi vaske nu i den kommende Uge og saa beder jeg dig sende hvad du har snavset. Iaftes naaede jeg ikke at hale Penge; men haaber det idag, forlidtsiden pakkede jeg Smør og da der i Kassen stoppede jeg den til med et Stykke Skinke Skeerne lidt The og le ikke af Sukkeret for der var ikke Plads til mere gid du maa være rask og det maa smage dig –
Nu er det Tøvejr saa skal du vel igjen til at male i zoologisk Have du lovede at fortælle mig om hvad du malede; men du glemmer rent at svare mig paa alt det du blev spurgt om i sidste Brev, Faer vilde gjerne høre hvad du mener om vi saa skal sende Vilhelm til Skolen i April, Alfred har lovet at læse fransk med ham
Vilhelm bliver ved at mene at de Penge ere spildte at gaa paa Skolen uden at møde med fransk han troer han skal gaa der 1½ Aar efter Prøve i fransk inden han kan tage den første Eksamen det mener Faer ikke og jeg vilde ønske han kunde komme afsted det var bedst for ham at han dog kan faa noget at bestille
Margrethe fortalte igaar at hun rendte paa dig og Du saa saa fornøjet ud hun er da saa heldig at have faaet sig et Laan saa kan hun da arbejde med Fred en Tid igjen.
Vi ere raske her der skal være Fastelavnsgilde paa Skolen Christine har travlt med at gjøre Adolph til en lille Bager de 12 smaa Grise ere raske og trives godt det er et nydeligt Syn naar de ligger hos Moderen
Gamle Slængerik har hugget en Deel af vores store Nødde[ulæseligt] – 2 Alen ind i vores Hegn
Højrups Have har han ogsaa kappet al Skygge af Højrup gik til Borgmesteren og Bolitibetjent Klokker var idag at se derpaa. Slængerik –
Vær nu god imod mig og skriv et ordentligt Brev om dit Arbejde og alt muligt det er vist en mærkelig Menage I har med den tørre Kost
Bare vi dog kan komme afsted saa jeg kan see dig og din Færd – fortæl mig dog noget om Malerierne skal I saa udstille paa den frie Udstilling
Lev nu vel til vi sees Hilsen fra os Allesammen
Din trofaste Moder
Den Gjæld jeg har til dig skal nok [møde?] det kan du tro, men skriv ikke om den oftere.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Dato i brev

Det er muligvis to forskellige breve, der er sat sammen.

Kerteminde
København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien