Menu

Fynboerne

1956-09-16

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Det er sjovt, at Johan/Lysse har set de små fluesnappere.
Johannes Larsen vil gerne hjælpe Johan/Lysse og Elena/Bimse, så han foreslår, at han sælger et billede til Knud W. Jensen for 3500 kr., og at de to får pengene. Han beder dem skrive, hvad de mener om planen.
Den følgende dag rejser Johannes Larsen til København og derfra til Amsterdam.

Transskription

Kjerteminde 16 September 1956

Kære Lysse.
Tak for Brevet. Det var morsomt at Du saa de smaa Fluesnappere, dem har jeg aldrig set. Den skal yngle ved Klampenborg og efter en lille Bog, ”Evropas Fugle” ser jeg at den har optraadt på Øland og Gotland. Jeg har været meget urolig for Jer siden Dit forrige Brev. Jeg vilde saa gerne hjælpe Jer, men det er jo saa lidt jeg kan gøre. Hvad mener I om følgende? Jeg fik i Fjor Brev fra Ostegrosserer Wadum Jensen, der er i Gyldendals Bestyrelse og Indehaver af Aktiemajoriteten i Forlaget. Han skrev at han gerne vilde købe det lille Interiør fra Båxhult (se Mentzes Bog Pag 161.) som jeg arvede efter Marie for 3500 Kr. Jeg svarede ham, at jeg gerne vilde beholde det selv, men dersom jeg en Gang skulde skifte Mening, skulde jeg lade ham det vide. Det var min Mening at det skulde havne paa Båxhult. Hvad om jeg nu skrev til ham, at han kunde faa det mod at sende Jer 3500 svenske Kr.? Jeg synes ikke det er for meget for Billedet og Manden er jo velhavende.
Eller mener I jeg skal lade ham faa det for danske Penge?
Jeg rejser i Morgen til København og overnatter hos Else Johannes V. for at gaa ombord i Amsterdamekspressen Torsdag Morgen Kl. 7.40.
Tænk over dette og skriv saa der kan ligge et Brev til mig naar jeg kommer hjem. Peter kørte til København i Gaar paa Motorcykle og kommer tilbage i Aften. Mange kærlige Hilsner fra

Jeres JL.

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Ernst Mentze skrev bogen Johannes Larsen, Kunstnerens Erindringer, 1955.
Johannes Larsen rejste til Amsterdam med Danske Bladtegnere for at se Rembrandts tegninger.
Barnebarnet Peter Larsen var en måned hos Johannes Larsen i sensommeren og efteråret 1956.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst side 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A