Fynboerne
1899-02-09
Afsender
Vilhelmine Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Alhed og Johannes Larsen skal til at indrette deres første hjem sammen i Kerteminde. Johannes Larsens far skal finde en anden lejlighed til dem, da en mand fra Faaborg har fået deres. Han skal lave cementmursten.
Johannes tegninger er i Kerteminde. Kan han ikke få solgt det store billede på auktion?
Johannes Larsens forældre prøver at finde en plads på en gård til hans bror Adolph.
Transskription
Kjerteminde den 9/2 99
Kjære Johannes
Det gjør mig ondt at høre Alhed er syg – fortæl mig dog hurtig hvordan hun har det, jeg tænker daglig paa hende ogsaa; men jeg har ikke villet skrive til hende for hun har vel nok at gjøre med at skrive til dig jeg vil ogsaa være glad ved at faa en Hilsen fra dig og du har ogsaa været daarlig, Gud give dig dog Helbred og Fortjæneste min egen Ven. Der er saameget jeg vil tale med dig om – her er nu foreløbig dine Tegninger da de ikke laa i Mappen troede jeg du havde ladet dem blive i Kjøbenhavn, har han ikke engang seet dem? Naa nu er de her; og saa Lykke og Velsignelse til faa et godt hyggeligt fornuftig indrettet Hjem
Plesner kommer saa ikke herover - Nu du er i Byen lille Johannes kan du saa ikke faa Rede paa det store Maleri, jeg har forespurgt mig flere Gange hos Eckardts om det ikke kunde anbringes paa en af Udstillingerne vi seer saa ofte store Billeder solgte baade hos Lemming Vith og Klejs eller om det kunde anbringes paa en Aktion tal med ham om det det er saa underlig for mig at jeg aldrig faar Svar
Ja du kan tro vi tænker paa en Plads til Agraren vi seer efter i Avisen daglig, nu var her en idag paa Lindved – Fyn skal det være siger Faer; der er en Bestyrer, der stod ikke noget om at de maatte komme i Familien, han er maaske ikke gift men de 2 Elever skulde have Værelse sammen og deres Mad derop Løn [overstregning] 175 aarlig de skulde undervises i Roedyrkning og Brugen af alle nye Maskiner Regnskabsføring – oh Johannes ingen kan ønske ham mere en god Plads end jeg gjør – Gud give og Held at finde det beder jeg dog saa meget om –
I andre Sønner er kommen paa gode Steder saa finder vi nok en Plads til ham
Nu skal jeg spørge fra Faer hvornaar I mene at komme her til Byen, for nu skal du høre det bliver alligevel ikke den Lejlighed ved Mejers at I faar her Andresen kom forleden og spurgte Faer om der kunde faaes et [ulæseligt ord] Rum og en Lejlighed til Sommer han saa paa Pladsen og rejste saa ned til Faaborg for at tale med Manden, han kom tilbage og meldte at det er en Mand der laver Cementtagsten der skal saa bygges en Skorsten til og saa skulde han give 300 om Aaret saa den lille Have ved Mejer og Pladsen bag ved; Ladevika ved nok at I skulde have havt hendes – men nu faar vi se at ordne det naar vi hører om naar I vil komme
Nu er det saa mørkt at jeg maa sige Farvel Johannes husk jeg er din Gudmoder og Fastelavn Søndag er din Daabsdag tag dine Søskende med hør enten Hoff eller Jungersen
Din Moder
Fakta
PDFdansk
Dato i brev
Alhed Larsen er syg og opholder sig i sit barndomshjem Erikshåb. Johannes Larsen arbejder for Joakim Skovgaard i København (se brev 1899-02-09 fra Johannes Larsen til Alhed)
Lemming Vith er muligvis Emil Vett.
Det er uvist, hvem "han" er. Ladevika er en kvinde, som bor i Kerteminde.
Det er uvist hvilket stort billede, der er tale om.
Christian Eckardt
Johan Hoff
Frederik Jungersen
Hjalmar Kleis
Adolph Larsen
Alhed Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Sophus Meyer
Ulrik Plesner
Emil Vett
- Lindvedvej 5260 Odense S
- Faaborg Fyn
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien