Menu

Fynboerne

1938-11-29

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Larsen ønsker tillykke med pigen.
Han har været ved Fiilsø i stormvejr.
Vinterhaven er skadet af stormen, så nu bliver den omdannet til volière med trådnet over.
Johannes Larsen har fået nogle fugle.

Transskription

[Fortrykt:]
Johannes Larsen
Kierteminde

[Håndskrevet:]
29 Nov. 1938

Kære Lysse!
Til Lykke med Pigen. Vi fik Brev fra Bimse i Morges og blev vældig glade. Det var nok noget før i havde ventet det men nu kan Du vel faa hele Familien samlet paa Båxhult i Julen. Puf havde ellers snakket om at tage op og holde Dig med Selskab i Din Ensomhed. Vi havde en vældig Storm i Natten til Torsdag. Jeg var paa Fiilsø og Puf kom Onsdag for at hente mig hjem. Torsdag Mrg var jeg paa Andetræk med Beck Th. som skød 3 Troldænder. Bag efter kørte vi ud og saa Havet i Oprør og saa hjem om Eftermdg. Vinterhaven var plukket i Gavlen og nu piller vi Glasset af Taget og lægger Staaltraadnet over og laver den om til Voliere. Odderne har det godt og vi har faaet Bestanden af Fjerkræ forøget med 2 Graaænder fra Agraren, en Hanederfugl fra Gedde og en Sædgaas fra Filsø. Alle vore andre Ænder var væk da jeg kom hjem. Jeg skal hilse fra Puf og Else og ønske til Lykke. Mange Hilsner til Dig og Peter fra Din Far.

[Fortrykt:]
Johannes Larsen
Kierteminde

[Håndskrevet:]
P.S.
Tak for Brevet forleden Dag
JL

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Pigen er Johan/Lysse og Elena/Bimses datter Alhed.

Kerteminde

Bynavnet er påtrykt brevpapiret

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A