Fynboerne
1921-07-20
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen og Fritz Syberg har besøgt Fru Rasmussen. Nu sejler Puf (Andreas Larsen) og Johannes Larsen til Dyreborg. Larsen har truffet Besse og Harald Giersing.
Transskription
Faaborg 20 Juli 1921
Kæreste Alhed!
Jeg hørte saa daarlig i den Telefon og kunde ikke raabe saa højt. Vi sad inde hos Politimesteren der bor i Museumsgaarden og er i Familie [med] Friis. Vi har været paa Museet i Dag og været sammen med Etatsraadinden og Baronen, men jeg kunde jo ikke komme til snakke alene med hende. Jeg synes I skulde komme snarest muligt. Jeg glæder mig til at se jer. I Hast da Puf er ved at fyre op og vi skal sejle til Dyreborg. I kan altsaa faa at vide hvor vi er ved at telefonere til Fru Friis Adr. Frk Søberg Søbergs Sommerhotel Dyreborg.
Jeg skal hilse fra Besse og Giersing som jeg traf paa Vejen herned. Mange Kærlige
Hilsner
Din
JL.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Johannes og Andreas (Puf) Larsen sejler med skibet Rylen i forbindelse med forberedelserne til Achton Friis' og Larsens fælles bogværk De Danskes Øer. Puf deltog som kok.
Musset og Museumsgården: Faaborg Museum.
Skanninger af brevet er ikke fundet i det materiale fra Det Kongelige Bibliotek, som Østfyns Museer modtog 2017. Brevet er transskriberet efter en fotokopi af ældre dato (også fra Det Kongelige Bibliotek), og de indsatte scans er lavet på basis af denne fotokopi.
- Dyreborg
- Faaborg
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien