Fynboerne
1921-11-01
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Achton Friis
Dokumentindhold
Johannes Larsen har travlt med at lave lister og tegninger i forbindelse med forberedelserne til sejlads rundt til de danske øer.
Puf (Andreas Larsen) går på malerskole.
Transskription
Kjerteminde 1 Nov. 1921
Kære Achton Friis!
Det er forbavsende som jeg er bleven omgaaende! Tak for Brevet som jeg fik i Dag. Det rystede mig lidt at se de Lister igen. Jeg havde ikke tænkt mig at De vilde tage dem saa alvorligt, saa havde jeg ikke lagt dem i, de var nærmest lavet for min egen Fornøjelse. Her er Resten af Tegningerne + nogle jeg har griflet op de sidste Par Dage, jeg maatte holde op med af Papirmangel. Puf bor sammen med Lysse hos min Søster Fru Swane Falkoneralle 5-4. Han gaar paa Malerskole hos Giersing. Chr. Andersen holder Fødselsdag i Decbr. den 19 tror jeg, er det galt skal jeg rette det. Nu maa Du ikke blive for forfærdet over de Tegninger, jeg sender, de er nærmest at betragte som Forslag, en hel Del af dem kan blive bedre og skal nok blive det. Naa nu maa jeg paa Posthuset.
Venlig
Hilsen
Deres hengivne
Johannes Larsen
Fakta
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
Achton Friis havde fået den idé, at han og Johannes Larsen skulle sejle rundt til de mindre, danske øer og lave notater, tegne og fotografere til et bogværk. Dette udkom 1926-1928 i tre bind med titlen Den Danskes Øer.
- Falkoner alle Frederiksberg
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv