Menu

Fynboerne

1952-08-05

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Christa Knuth

Dokumentindhold

Det gør Larsen ondt, at Christa Knuth har mistet sin gode ven.
Peter Larsen er på vej hjem fra Lapland.
Johannes Larsen og Marius Christiansen kører med Elena/Bimse Larsen til Båxhult.
Else, Ane og Andreas/Puf Larsen sætter etiketter på ølflasker.

Transskription

[Haandskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo.

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde

[I brevet:]
Kjerteminde 5 August 1952.

Kære Grevinde.
Tak for Brevet! Jeg havde en stærk Fornemmelse af hvad det indeholdt, inden jeg lukkede det op. Det bedrøvede mig, og jeg blev også ked af det paa Dine Vegne, der ikke alene mistede en god Ven, men et Hus at komme i. Jeg har lige faaet et Brev fra Lysse med nogle Kort fra Peter der nu er paa Hjemrejsen fra Laplandsturen, hvor han og Jesper har været ved Ishavet og inde i det nordligste Norge. Christiansen og jeg rejser saa til København den 23 og kører med Bimse til Båxhult. Her har Else og Puf travlt med at male Ølkasser og sætte Etiketter paa Flaskerne, det sidste udføres dog hovedsageligt af Ane der nu er kommen hjem. Mange Hilsener fra os allesammen plus fra mig.
Din hengivne

Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Den afdøde er muligvis lægen Helge Bartholdy-Møller, som var en god ven af Christa Knuth. Han døde 1. august 1952.
Jesper er muligvis Alhed Marie og Eskild Hansens søn.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside

Refshalevej 16 Maribo

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth