Fynboerne
1923-12-11
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen er ombord på skibet Rylen i Korshavn på Hindsholm nord for Kerteminde. Han er ikke helt tilfreds med de billeder, han får malet. Begge sønner har været på besøg de seneste dage.
Transskription
Korshavn 11 Dec. 1923
Ombord "Rylen"
Kæreste Alhed!
Tak for Brevet. Ja saa er du vel nu i Kjerteminde igen. Formodentlig faar Du dette i Mrg, da Frandsen skal til Martofte efter en Pakke, som der i Dag er kommen Anmeldelse paa. Det er trist med Dine Øjne. Her gaar det saa som saa, jeg har ganske vist malet 2 Billeder om Dagen undtagen i Søndags, men det er vist desværre noget Lort. Nu faar vi se hvordan Resten, altsaa 11, bliver, dersom jeg gider saa længe. Jeg talte med Fru Bojsen i Gaar, og foreslog hende at køre om ad Kjerteminde en Dag, og tage Dig med, og noget Wienerbrød saa dernede I spise Frokost med Kl. 12. De plejer at spise ved den Tid naar de er her, og det gør jeg ogsaa. Hun ringer altsaa til Dig om det. Det var morsomt at se Puf og Lysse herude. Mange Hilsner
Din
JL.
Fakta
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
- Korshavn, Hindsholm
- Martofte, Dalby
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen maler på 11 billeder i Korshavn/på Fyns Hoved