Forår 1893

Fredag

Kære Mor!
Jeg siger ligesom Chr. at nogen udpræget festlig Stemning satte dine Breve os ikke i; den Udsigt, at vores henrivende lille Menage herinde skal opløses er i Sandhed ikke tiltalende; men det kan jo ikke nytte, kan Far ikke give os noget, saa kan han ikke, det er jo soleklart, og saa maa vi jo sørge for os selv, og faar jeg ingen Plads herinde, saa faar jeg vel en Privatlærerindeplads, og saa er der heller ikke noget at sige til det. Men det er jo da flintrende umuligt at faa en Plads, hvor jeg fuldstændig kan sørge for mig selv; jeg kan jo ikke paatage mig ret store Børn og som Følge deraf heller ikke faa saa forfærdelig høj en Løn; nu vil jeg gøre alt mulig for at faa en Plads herinde, gid jeg maatte have Held med mig.
- - Det var en stor Skuffelse, at Elle ikke kommer, vi havde glædet os saa voldsomt til det; vi havde Brev fra hende i Dag.
- - Ja, jeg skriver i Grunden kun disse Ord, fordi du vilde vide vor Mening om Sagernes Stilling. Jeg er ikke oplagt til at skrive, og vi har ikke oplevet noget i denne Uge.
Mange Hilsner til Jer alle fra
Junge
Vi har 5 store Pudevaar med Tunger og 5 smaa m. Tunger, 3 Par Lagner af den Slags jeg syede Navn paa i Sommer; der er Navn paa dem alle 3.