1897-07-09

Kjerteminde 9 Juli 1897.

Kæreste Alhed!
Jeg kommer pludselig i Tanker om at det vist er overflødigt at skrive til Dig og bede dig om at bede Johanne tage den samme Hat paa som sidst, og saa naturligvis det grønne Sjal. Det var ellers, som Du meget rigtigt bemærker et ubehageligt Brev jeg fik fra Dig i Dag, men Du skal alligevel have Tak for det og især fordi Du lover at skrive strax naar Du faar dette. Jeg har nu faaet det store Billede lagt an, og skal nu til at tage fat med fuld [Kra]ft naar vi bare faar [nog]et mere tørt Vejr [end] det har været de sidste Par Dage. Du kan sige til Johanne at jeg nok skal gøre mig Umage for at være saa elskværdig som muligt naar hun kommer. Jeg var med Fader ude paa Taarbystranden i Aftes og i vores ene Hvedemark, som i den [en]e Ende er fuld af Valmuer fandt jeg en hel Del hvide og lyse røde, jeg plukkede et Par af dem som stod ude ved Vejen og s[en]der Dig her en Prøve. Nu tror jeg ikke Du faar mere denne Gang men Du er jo nok saa sød at Du ikke hævner dig, ikke sandt? Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.