Menu

Fynboerne

1897-07-09

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johanne (Alheds søster) skal tage den samme hat og det samme sjal på som sidst. Johannes Larsen har lagt an til det store billede. Han har været med sin far i hvedemarken og plukket valmuer, hvoraf han sender Alhed et par stykker.

Transskription

Kjerteminde 9 Juli 1897.

Kæreste Alhed!
Jeg kommer pludselig i Tanker om at det vist er overflødigt at skrive til Dig og bede dig om at bede Johanne tage den samme Hat paa som sidst, og saa naturligvis det grønne Sjal. Det var ellers, som Du meget rigtigt bemærker et ubehageligt Brev jeg fik fra Dig i Dag, men Du skal alligevel have Tak for det og især fordi Du lover at skrive strax naar Du faar dette. Jeg har nu faaet det store Billede lagt an, og skal nu til at tage fat med fuld [Kra]ft naar vi bare faar [nog]et mere tørt Vejr [end] det har været de sidste Par Dage. Du kan sige til Johanne at jeg nok skal gøre mig Umage for at være saa elskværdig som muligt naar hun kommer. Jeg var med Fader ude paa Taarbystranden i Aftes og i vores ene Hvedemark, som i den [en]e Ende er fuld af Valmuer fandt jeg en hel Del hvide og lyse røde, jeg plukkede et Par af dem som stod ude ved Vejen og s[en]der Dig her en Prøve. Nu tror jeg ikke Du faar mere denne Gang men Du er jo nok saa sød at Du ikke hævner dig, ikke sandt? Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen: Pigerne på Klinten/Fire piger på Lundsgårds Klint. Forstudie indsat, da foto af det færdige billede ikke haves

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alheds søster, Johanne, sad model til billedet Pigerne ved Klinten. Det er dette billede, som johannes Larsen lægger an til.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien