Fynboerne
1898-11-12
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Laura Warberg
Dokumentindhold
Alhed og Johannes Larsen er kommet til Firenze efter at have været 6 dage i Pisa. Alhed har været lidt syg. Maleren Knud Larsen havde modtaget to breve til Las og Madame Larsen. Han afleverede dem på posthuset og nu er det ene brev forsvundet.
Transskription
Kæreste Mor!
Du har maaske allerede i flere Dage ventet Brev fra mig, men jeg vilde først komme til Florenz og vide vor faste Adresse saa jeg kunde skrive den, men det er trukken længere ud, end vi havde troet. I Pisa blev vi nemlig 8 [udstreget:8] 6 Dage i St. for 2, som vi havde tænkt; og dels fik jeg Mavepine saa jeg maatte ligge en Dag og tage det med Ro den næste. – Hvis I se Frk. Sperling, saa fortæl hende at vi boede hos Signora di Prete og var meget glade ved den Adresse. Det var billigt og udmærket. Hun var saa voldsom elskværdig og omhyggelig for mig, da jeg ikke var rask, de 3 sidste Dage var vi i Pension hos hende. I kan ikke tænke jer hvor der er henrivende ved Pisa 2 Gange var vi ved Middelhavet, den ene Dag spadserende gennem store Pinjeskove. – Der er Kamelavl, og vi mødte en Dag en stor Karavane af Kameler der bar Træ. – Jeg fik Dit Brev og var meget glad ved at høre, at I havde det godt, men det var jo allerede lidt gammelt. – De sidste Dage i Pisa havde jeg saa væmmelige Drømme om at alting var galt hjemme, saa jeg var meget utaalmodig efter at høre om her skulle være et nyt Brev til mig. Men nu skal Du høre, hvordan det er gaaet. Las fik et hjemme fra og jeg ved, at der er et [tilføjet: et] til mig. I Gaar talte vi nemlig med den danske Maler Knud Larsen som fortalte, at baade Las’ brev og et til Madame A Larsen fejlagtigt var sendt til ham, han har personlig afleveret dem igen her paa Posthuset, men disse Smølehoveder kunne ikke finde det. Jeg har imidlertid klaget min Nød til Konsulen (en Italiener) som har været her i Dag (jeg sidder paa Posthuset og skriver) og sagt at de skulde finde det, saa jeg haaber at faa det i Morgen; men jeg vil alligevel bede Dig om lige strax at sende mig et Par Ord, det er skrækkeligt at gaa i den Spænding og man ved jo ikke, om det andet findes. – Vi kom hertil i Forgaars Aftes og i Gaar Morges gik vi til Vittoria, for at høre om hun havde Plads til os, men hun havde Huset fuldt. Hun gik imidlertid med os i Byen og hjalp os at finde et godt Værelse, temmelig billigt: Viale Pr. Margherita 44 ² Firenze Italia der skulle vi have Morgenkaffe og ellers spise ude. – I Morgen Aften skulle vi til Middag hos Vittoria, de blev frygtelig forbavsede, men meget glade d [overstreget: d] lod det til, ved at se os. – Vi har allerede været en Del omkring her i Byen, det er vidunderlig at se Firenze igen, og Las synes ogsaa udmærket om det alt sammen. Her er Sommer complet, blomstrende Roser og andre Blomster og den dejligste Luft. Vort Værelse ligger i Udkanten af Byen paa en bred Allé med grønne Trær. Der er fri Udsigt og frisk Luft. – Konsulen er flink, han har skaffet os begge Permesser til Museerne, først mente han at jeg ikke kunde faa, navnlig da jeg ikke havde det gamle, men heldigvis havde jeg et Bevis for, at jeg har gaaet paa Akademiet hernede, det fik han og gik saa selv op hos Direktøren og indestod for, at jeg var Malerinde, og saa fik jeg heldigvis et; det var ellers blevet skærpet saa meget, at selv rigtige Malere [skrevet på tværs på forsiden: ikke kunne faa uden et Runskuerpas hvad vi heldigvis havde til Las. – Nu er Las færdig med at skrive hjem, og jeg vil derfor ogsaa slutte. – Gid jeg snart kunde høre, at I alle har det godt, saa vilde Tilværelsen være paradisisk. Jeg er fuldstændig rask igen, tog Tante Mis’s Middel, du ved med og det holder mig i Orden. – 1000 Millioner Hilsner til Alle fra Las og Eders Alhed.
12 – 11 – 98 -
Fakta
PDFdansk
Brevet er dateret
Wilhelmine Berg
Signora di Prete
Johannes Larsen
Knud Larsen
Alfred Rottbøll
Nicoline von Sperling
- Viale Pr. Margherita 44 Firenze
- Pisa Italien
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Nej