Menu

Fynboerne

1897-11-14

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Vilhelm og Johannes Larsen har hjulpet med planker hele dagen.
Johannes Larsen skal male på sit billede i det smukke vejr. Adolph Larsen (Agraren) befinder sig vist godt på (landbrugs)skolen. Johannes Larsen synes, det er trist, at Alhed skal til sin tante i København, og hun må i hvert fald komme til Kerteminde først.

Transskription

Kjerteminde 14 Novbr 1897.

Min egen Kæreste!
I Dag det er Søndag skal Du faa [et Par] Ord fra mig. Det maa [noget af papiret mangler] være en daarlig Postgang [noget af papiret mangler] mellem Fyn og Langeland, [siden] Du ikke havde faaet mit [Brev] da Du sendte Dit af Sted, men Du fik det vel saa strax efter. I Gaar var Klaks og jeg ude at hjælpe til med Plankerne hele Dagen og i Aftes var jeg i teknisk, saa jeg naaede ikke at skrive i Gaar, hvad der ellers var min Hensigt. Det er et ualmindelig smukt Vejr i Dag, Solskin og meget mildt, jeg skal ud at male paa mit Billede. Sidst [jeg] var der ude, fortalte jeg Dig vist at det blæste for stærkt til at male, men jeg malede saa paa det efter Hukommelsen Dagen efter, hvad jeg tror nok [noget af papiret mangler] paa det, og jeg tænker j[eg kan] faa gjort en De[noget af papiret mangler] Aften hvis Vejret ho[lder] hvad det lover. Agr[aren] er her i Dag. Han kom [noget af papiret mangler]ende fra Ullerslev i Aftes, og lader til at befinde sig helt vel henne paa Skolen. Jeg er ked af at Du alligevel skal ind til Din Tante i Kjøbenhavn, efter hvad Du fortalte sidst haabede jeg paa at det skulde gaa i Stykker, men nu det lader til at blive til Alvor er jeg meget ked af det. Du maa i et hvert Tilfælde komme her først, enten Du saa rejser hjem eller til Kjøbenhavn. Du faar ikke mere [noget af papiret mangler] denne Gang, jeg [vil] snart skrive igen, [noget af papiret mangler] mig se at Du ogsaa [noget af papiret mangler] det. Mange kærlige [Hil]sner fra Din hengivne
Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Det er uvist, hvilket billede det er, Larsen omtaler.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Der er muligvis tale om planker fra familien Larsens svenske skove indsejlet til Kerteminde på I.A. Larsens fragtskibe.
Adolph Larsen (Agraren) er elev på Dalum Landsbrugsskole.
Den omtalte tante til Alhed Larsen kan være Wilhelmine Berg f. Brandstrup, som drev pensionat i Gothersgade og var Alheds mors halvsøster.

Kerteminde
Adolph Larsen
Vilhelm Larsen

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien