1896-10-24

Kjerteminde 24 Octbr. 1896.

Kæreste Alhed!
Tak for Brevet. Jeg fik det i Tirsdags og var lige ved at sætte mig til at skrive til Langeland strax men kom saa i Tanker om at det var om Morgen tidlig at De skulde rejse, og sa kunde det jo ikke naa sig. Jeg har ikke været i Odense endnu og da jeg har faaet Lærred, og bliver det vist ikke for det første jeg kommer derud. Jeg var oppe hos Hørups i Forgaars, og han havde netop et Stykke Lærred liggende af den Størrelse og den Slags jeg skulde bruge og det laante jeg saa af ham.
I Gaar var Christine og jeg ude i Nyborg med Ellen og fik hende sendt med Færgen. Det var jo Meningen at hun skulde have fulgt med Fader og Moder naar de rejser til Sverige, men nu trak det jo saa længe ud med Tærskningen og i det [de] sidste Dage har Fader ikke været rigtig rask saa Rejsen er foreløbig udsat. Det var et dejligt Vejr at køre i men noget koldt paa Hjemvejen. Jeg skulde have været ned paa den tekniske Kl. 7 ½ men da jeg kunde regne ud at jeg vilde komme en Time for sent havde jeg sendt Bud til den anden Lærer om at se efter min Klasse den første Time, han var imidlertid ogsaa forhindret og da jeg kom derned var han endnu ikke kommen og kom først ½ Time efter. Ham der blev hældt ud gik det meget godt med. Borgmesteren havde været nede hos Forældrene og sige det saa han kom ikke mere.
Jeg sidder og lægger mit Billede an i Dag, det [er] for Resten lumpent at sidde inde i saa smukt Vejr. Det er sandt. De har vel ikke hørt noget endeligt om hvornaar De skal til Kjøbenhavn og døbe det Brandstrupske Barn, for saa kunde De lade mig det vide saa jeg kunde gaa ud til Nyborg og faa Dem at se i Forbifarten. Jeg har været en Del paa Jagt i denne Uge men ingen Ting faaet naar jeg undtager en Hare i Mandags, det er kedeligt for Tjalfes Skyld at jeg ikke kan skyde nogle Høns for ham, men dels er de temmelig vilde og flyver for tidligt op og dels begynder jeg at faa den Overbevisning at jeg ikke mere kan ramme en Agerhøne og det gør mig nervøs og naar vi saa endelig finder Høns skyder jeg forbi. Mange kærlige Hilsner fra deres hengivne
Johannes Larsen.