Fynboerne
1912-02-07
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen har bedt Alhed undersøge, hvordan han kommer til Sprogø, men han kan selv gøre det, når han kommer.
Det har været tøvejr. Allerup har givet Lysse nogle fugle og foder til dem.
Transskription
Kjerteminde 7 Febr.1912
Kæreste Alhed!
Du kan tro jeg glæder mig over Din Succes. Kan Du ikke sende de andre Aviser, ”Kjøbenhavn” har jeg set. Jeg har ikke sagt andet angaaende Ambt, end om Du vilde bede Kai om at faa unge Ambt til at spørge Faderen om hvordan jeg skal bære mig ad med at komme til Sprogø, men hvis Du selv hellere vil gaa op til Ambt kan Du jo godt eller ogsaa kan jeg jo selv naar jeg kommer, det gør jeg antagelig Mandag eller Tirsdag. Hecht-Petersen kommer her paa Søndag. Du kan være ganske rolig for os her. Vi har det godt. I Dag har vi haft Tø, omtrent +1 Gr. og Regn og Islag. Husker Du Høigaard?? Allerup har foræret Lysse den [ulæseligt ord] Nattergale og en Rødhals og en Cigarkassefuld af Foder til dem. Nu er Kl. over 6 og jeg skal paa Posthuset før Middag. mange Hilsner
Din
Johannes Larsen
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Alhed Larsen er i København. Johannes Larsen har i tidligere breve bedt hende kontakte Ambt (generaldirektør ved Statsbanerne) for at høre, hvordan han selv kan komme til Sprogø og male.
Hecht-Petersen er også tidligere omtalt. Han ville besøge Larsen for at købe billeder.
- Sprogø
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien