Fynboerne
1924-12-05
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Esben Hansen har skrevet i et expresbrev, at han har sendt 500 kroner til Johannes Larsen til betaling af Lehn Schiøler. Brevet er ikke kommet endnu. Johannes Larsen er begyndt at male det store træ. Det er dejligt at være lidt i ro.
Transskription
Vinskoven 5 Dec. 1924
Kæreste Alhed!
Jeg har lige faaet et Expressbrev fra Esben H. som Svar paa et Brev jeg skrev til ham i Mandags. Han skrev at han har sendt 500 Kr til mig til Schiøler, som jeg imidlertid ikke har faaet endnu. Han skriver at det er længe siden han har hørt fra Dig. Jeg begyndte i Gaar at male paa det store Træ og i Dag har jeg været en lang Tur rundt i Skoven med Malerkassen, men uden at kunne bekvemme mig til at sætte mig ned og male, da der var en væmmelig Træk alle Vegne hvor det ikke stormede. Jeg har det ellers godt og det skulde jo gaa sært til om jeg ikke fik lavet noget. Foreløbig synes jeg det er dejligt at være lidt i Ro.
Jeg var ved at faa for meget om Ørene i Kjøbenhavn. Jeg havde Brev i Gaar, baade fra Puf og Lysse. Og naar nu Posten kommer om et Øjeblik haaber jeg at faa fra Dig. Mange kjærlige Hilsner Din JL.