Menu

Fynboerne

1924-1927 o. Sct. Hans

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Andreas Larsen

Dokumentindhold

Alhed Larsen skal mødes med Swane på Vester Hæsinge Kro tirsdag og spørger Andreas Larsen, om han støder til dem. Det er skidt, at Alhed glemte brevene.

Transskription

Kære lille Gamle!
Det var en dejlig Dag i Gaar. Disse Par Ord for at sige Dig, at Swane kom i Tanker om at han maatte have de 100 Kr. Tirsdag. Vi bestemte saa at mødes i Vesterhæsinge Kro Kl. 6 og spise sammen [det følgende ord indsat over linjen] Tirsdag, det var sjov om Du kom ogsaa, vi gaar ikke fra Kroen før tidligst 8 og saa kunde vi gaa op paa nogle Bakker og se paa Blus. Det var skidt jeg glemte de Breve Du fik. Der var et til Tante Elle, kunde Du ikke sende hende det (indlagt et Frim.) og saa tage de andre med til mig i Morgen eller Torsdag. (Aftalen ved Torsdag staar under alle Omstændigheder ved Magt.) 1000 Hilsner Mor

Mandag Form.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Det er formodentlig skrevet i perioden, hvor Andreas Larsen var i lære som gartner i Stige på Fyn. Han ville således på den motorcykel, som han fik som 25årig kunne nå fra Stige til Vester Hæsinge på Fyn på en arbejdsdag/hverdag inden kl. 20. Alhed Larsen døde i 1927. Brevet må være skrevet omkring Sct. Hans, for de skal se på "Blus" fra bakkerne.

Det kan ikke afgøres, om den omtalte Swane er Leo eller broderen Sigurd.
Vester Hæsinge Kro blev revet ned i 2010.

  • Birkevej 28, Vester Hæsinge, 5672 Broby

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Nej