Menu

Fynboerne

1909-03-31

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen mangler sin lommebog med oplysninger om, hvilket beløb han skal sende Hafnia, dato for ornitologmødet (det er overstået) og kortet til Den Engelske udstilling. Han har været i Zoo og hos Johannes V. Jensen.

Transskription

Holmens Kanal 40 31/3 1909.

Kæreste Alhed!
Tak for Dit Brev i Morges, det er dejligt at Lysse nu er rask. Jeg skal nok sende de Penge til Odense, for naar jeg sender dem til ”Hafna” Odense gaar det vel, men det var ellers en af de Ting hvorfor jeg gerne vil, de have haft min Lommebog, jeg ved heller ikke hvormange Penge der skal sendes, men jeg kan bede dem sende Dig hvad de faar for mange. De andre Ting jeg gerne vilde have set i Lommebogen var Ornitologmødet, men det er overstaaet jeg troede det var om Mandagen og saa havde det været i Lørdags, og saa Kortet til den engelske Udstilling, men der slap jeg ind ved Hjælp af Mogensen. Det er ganske skidt hvis jeg skal holde mig hjemme hele Dagen i Mrg for at faa Penge, men det er der vel ingen Ting at gøre ved. Jeg har været i zoologisk Have i dag og hos Johannes V Jensen, nu skal jeg ud til Viggo Madsen.
Mange Hilsner
Din
Johannes Larsen.

Jeg skal hilse fra Johanne Nielsen som jeg traf paa Posthuset i Gaar

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Ornitologmødet omtales også i det følgende brev fra Johannes Larsen til Alhed. Lehn Schiøler var en af deltagerne.

København
  • Holmens Kanal, København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien