Menu

Fynboerne

1901-07-02

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Vilhelmine Larsen har fået ny tjenestepige. "Hils nu Sybergs".

Transskription

Mandag
Kjære Dinemor!
Trods der ingen Brev var fra Dig skal Du have et Par ord. Dine Sko kom igaar; men Dis siger Spænderne er vendt forkert og han maa gjøre det om, men hvis han nu gjør Vrøvl saa sender vi dem som de er i Morgen; den anden gode Nyhed er den, at vi har faaet en Pige men kun en meget lille en, det er Skorstensfejerens den lille brunøjede som gik med Radiser; hun er jo dog konfirmeret. Faer har jo rigtignok gjort en Deel Nar ad mig fordi jeg tilstod dem 10 Kr om Maaneden for saadan en Bitte, men den af Thygesens var lovet bort til Odense til Schalkenborg til August og saa viste de mig ind til Madsens de sad just og skrev til Odense om at hun kunde komme derud, men var straks villig til at tage op til mig. Faderen blev ved at holde paa de 10 Kr – og jeg sagde ja, det skulde jeg vel ikke have gjort, vi troede hun havde kommen i Morges; men først nu for et Øjeblik siden arriverde hun, der blev saa pænt oppe paa Hannes Kammer da vi fik ordnet Sengen og Eders Vadskebord fik vi sat derind.
Det er ellers godt som vi har faaet det fra Haanden i disse Dage – det hjælper meget naar vi er saa faa. Gud give os Helbred og saa at den lille maa være flink.
Marie er med Fader i Marken vi slaar med Maskine idag – her er godt Vejr og vi skal vel slaa mere i morgen. Georg og Marie var oppe at se Føl i Aftes og Børnene var med i hvide Dragter med fine Fletter og V. stribet. De fik Kaffe og Boller. Hils nu Sybergs og vær glad og fornøjet – Kjærlig Hilsen fra Din Moder – jeg er begyndt at skrive alle Convolutterne ligge kun paa Rad Onkels og Dit kommer afsted iaften
Din Moder

Fakta

PDF
Brev

Da

Poststempel

Christine Swane er på sommerophold hos familien Syberg i Svanninge. Dis, er i huset som tjenestepige hos familien Larsen.
Onkel er muligvis Christian Eckardt.

Kerteminde

Poststempel

Svanninge

Adresse på kuvert

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv