1953-02-11

Erikshaab, Højrup
11/2 53.

Kære Junge!
Tak for din Opringning! Ja jeg burde for længe siden have skrevet til Dig efter Dit Brev af 17/1, hvori Du endda beder mig skrive og fortælle lidt om Loria. Det var jo et nyt og smerteligt Tab for mig, og jeg savner ham, hans Breve og hans aarlige Besøg her paa Erikshaab, og ikke mindst hans Hjem, der ogsaa var mit, naar jeg var i Kjbh. Hans sidste Brev til mig var skrevet den sidste Dag, han levede, og jeg fik det nogle Dage efter hans Død. Det var vemodigt at læse det, han skriver bl.a., at det er ligesom Baandene løsnes ved Vennernes Død, som nu sidst Harald, og saa føjer han til: ”Jeg vil ogsaa helre være den første af os to”, det var som en Afskedshilsen, jeg skønner meget paa og aldrig vil glemme. – Han har jo været skrøbelig det sidste halve Aars Tid, men Døden kom ganske pludselig. Han kom ikke op, og da Anna, den gamle Pige, Du skriver om, kommer ind, laa han i Sengen og var død. Det var saa mild en Død, som man kunde ønske sig. Begravelsen foregik i Sdr. Næraa, og Du har maaske i Avisen læst lidt om den. Hele hans gamle Menighed fyldte Kirken, og der var ogsaa en Bilfuld fra Aadum, hans første Menighed i Vestjylland. Alle Lorianer og Skydgaard’er var samlet, og vi havde en smuk Dag sammen, med mange gode Ord baade i Kirken og i Forsamlingshuset, mange smukke Vidnesbyrd om, hvor afholdt og agtet han var. Mine Børn var med, alle undtagen Göga, og det var rimeligt, for de har nydt meget godt baade i Sdr. Næraa og i Kjbh. Las fulgte med mig hjem og overnattede, de andre tog hver til sit. Ja, Anna var altsaa stadig hos ham og passede ham med rørende Troskab. Det morede mig, hvad Du skrev om hende; det med Napoleonskagerne har jeg ikke hørt, ellers har jeg glemt det. Hun har altid taget med stor Venlighed.
[Resten af brevet mangler]