Fynboerne
1913-08-25
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen har fået en veksel fra Bøttern. Han laver ikke flere veksler, før de 11.000 kr. er afbetalt.
Larsen har malet to akvareller af Philipsen.
Transskription
Saltholm 25 Aug 1913.
Kæreste Alhed!
Tak for Dit Brev som jeg fik i Dag. Jeg kunde ikke naa at faa Svar med Posten da jeg ikke var hjemme da han var her, men nu skal der Folk over i Mrg tidlig som tager dette med. Samtidig med Dit Brev fik jeg vedlagte fra Bøttern med Vexlen. Jeg har underskrevet den men han maa spørge H. Meier først om det kan lade sig gøre, det kan det vel ikke, og i saa Fald maa han kassere den og smide en ny til Underskrift med det gamle Paalydende. Jeg har jo gaaet ind paa ikke at lave flere flere Vexler før de 11000 er afbetalt. Det har været dejligt Vejr i Dag og jeg har faaet 2 Aquareller med Ph. omtrent færdige og en paabegyndt som jeg med Held kan faa færdig i Mrg hvis det bliver Solskin. Jeg har det godt her er dejligt at være, men jeg længes alligevel snart efter Jer. Jeg skal hilse mange Gange fra Philipsen. Jeg traf Magnussen paa Gaden i Gaar og bad ham sende de 120 Kr til Ordrup & Charlottenlund Bank, hvilket han lovede at gøre. Ja nu maa jeg holde op da det er ved at blive mørkt og jeg skal hjem i Seng. God Nat
Tusind Hilsner og Kys til Dig og Børnene
Din
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
De omtalte veksler og afbetalinger hænger formodentlig sammen med Larsen-familiens byggerier i 1913. De fik opført nyt hus til møllerfamilien ved Svanemøllen, som Larsen ejede, og som var genbo til Larsens villa på Møllebakken i Kerteminde. Samme år byggede Larsen et hus til Alheds mor på Strandvejen i Kerteminde. Huset var tegnet af Carl Petersen.
- Saltholm
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen maler akvareller af Th. Philipsen.
Nogle af værkerne er gengivet i Philipsen og Fynboerne. Randers Kunstmuseum og Johannes Larsen Museet 2001