Fynboerne
1922-03-08
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen vil gennem en bekendt Harald prøve at forhandle med Jacobsen i Kerteminde Bank til at nøjes med 5000 kr. Johannes Larsen beder endvidere Alhed Larsen om få nogle penge hos Munch Petersen - formodentlig penge MP skylder Johannes Larsen - og sende resten til banken. Johannes Larsen har ikke flere.
Transskription
Kjerteminde 8 Marts 1922
Kæreste Alhed!
Tak for Brevet i Dag. Harald kunde ikke komme i Gaar men har været her nu i Aften og er lige gaaet. Vi saa paa Opgørelsen og nogle Regninger og blev klar over at der kan jo ikke blive til at alle kan faa al Ting. Harald vil nu se til at faa Jacobsen til at nøjes med de 5000 og det gør han vel nok. Du maa faa nogle Penge hos Munch Petersen og saa bede ham sende hele Resten til Kjerteminde Bank. Jeg har ikke flere nu.
Bare Du nu maa komme saadan til Kræfter at Du kan komme hjem snart, men det kan jo ikke hjælpe at rejse hvis Du skal risikere noget ved det. Hønsene har lagt 55 Æg i Dag.
Jeg skal hilse fra Marie og Putte. Mange kærlige Hilsner
Din
JL.
Fakta
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
Alhed Larsen rekreerer sig hos sin søster i Birkerød efter at have haft Den Spanske Syge. Der er flere personer med navnet Harald i Johannes Larsens omgangskreds. Det er uvist, hvilken Harald der er tale om i dette brev.
Det Kongelige Bibliotek
Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.