Menu

Fynboerne

1898-05-15

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Fritz Syberg (Baronen) og Johannes Larsen har været på banegården for at tage imod Larsens forældre, men de fandt dem ikke. Derefter var de på Den Frie Udstilling, og Klaks og Johannes Larsen gik til Charlottenborg. Nicolaus Lützhøft skulle synge på Sommerlyst om aftenen.
Johannes Larsen keder sig og har lyst til at tage hjem.

Transskription

Kjøbenhavn 15 Maj 1898.

Min egen Kæreste!
Baronen og jeg var saa ude paa Banegaarden i Morges for at tage mod Fader og Moder, som jeg jo har fortalt Dig skulle rejse til Sverige, men vi saa ikke noget til dem, saa hvis det var det rigtige Tog vi var ude ved, maa de vel ikke være komne af Sted endnu derfra var vi inde paa den fri Udstilling og saa henne i Cirkuskafeen hvor vi drak hver 2 Bajere, mens vi ventede paa at det skulde blive den Tid, Toget skulde gaa til Helsingør for at se om de [noget af papiret mangler] vel ikke skulde være der, [noget af papiret mangler] Kl. blev over Tiden inden vi blev færdige med Øllet [noget af papiret mangler] gik vi herud til Lützhøfft og spiste Frokost og var saa paa Charlottenborg med Klaks. Han og jeg gik derefter ud til Eckardts, og vi var med dem en Tur ude omkring Frihavnen, saa naaede jeg da endelig derud. Kl. 9 gik vi derfra og Klaks tog med en Sporvogn og jeg gik herhen, men kunde ikke komme ind og gik saa ud til Sommerlyst hvor Lützhøfft synger i Aften, men da jeg ikke kunde bekvemme mig til at gaa ind og sidde alene mellem alle de Menne[sker gik] jeg her tilbage igen og [noget af papiret mangler] at Porten var aaben, men her var stadig ingen hjemme, saa jeg fik den geniale Ide at ringe paa neden under og bede Frk. Top om at lukke mig ind og nu sidder jeg her og skriver til Dig. Jeg har kedet mig nederdrægtigt i Dag og jeg tror nok jeg fik Spleen hvis jeg skulde gaa saadan ret længe egentlig havde jeg mest Lyst til at lade baade Generalforsamling og Hundeudstilling være hvad det er og saa stikke hjem i Morgen, men jeg skulde [noget af papiret mangler] ud til Oppermann [noget af papiret mangler] i zoologisk Have en Gang først. Her er ikke [noget af papiret mangler] saa morsomt som naar Du er her inde. Jeg vil ønske at jeg maa faa Brev fra Dig i Morgen. Mange allerkærligste Hilsner fra Din hengivne Johannes Larsen.

Kan Du hilse dem alle sammen fra mig.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Hedevig (Mutter) Lützhøft var sanger og musiker.

København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien