Fynboerne
1955-05-05
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Johan Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen vil gerne betale benzin og dæk til Johan/Lysses tur til Danmark. Han har bøger om ældre bondegårde samt børnebøger til Lysses børn.
Søster har købt gæslinger.
Larsen har været i Faaborg og se på arkivet, for der skal oprettes et lignende i Kerteminde.
Transskription
Kjerteminde 5 Maj 1955.
Kære Lysse
Tak for de 2 Breve. Jeg er ikke saa glad ved hvad Du skriver om Rejsen her over. Der er naturligvis dit med Foraarsarbejdet, men hvis Manse kommer derover kan Du vel nok være væk et Par Dage. Saa er der det med Raad og Dæk. Men hvis jeg betaler et Par Dæk og hvad Du bruger af Benzin og til Færgerne, kan det saa ikke lade sig gøre? Det behøver jo heller ikke at blive omgaaende, der er ikke fastsat nogen Termin. Jeg har en Del Bøger som jeg mener Du kan bruge. Danske Bondegaarde af Zangenberg og et Par tykke Værker om samme Emne af Meyborg, og saa ligger her jo 4 af den lille Mis og 4 grimme Ællinger til Jeres Børn. Søster købte forleden 4 10 Dage gamle Gæslinger i Haab om at en Rugehøne ville passe dem, men det gik ikke, nu gaar de fredeligt og græsser paa Plænen og kommer ind om Natten. I Gaar var jeg i Faaborg sammen med Due Nielsen og 3 Medlemmer af Museumsbestyrelsen, for at se det derværende Arkiv, hvor vi traf Holger og Overlæge Christensen og Provisor Brandt der holdt Foredrag om Oprettelsen af Arkivet, det er nemlig Meningen vi skal have et saadant her. Paa Hjemvejen spiste til Aften i Nørre Lyndelse Kro og fik noget ganske udmærket Smørrebrød. Det var morsomt at høre om Jonas’ Held med Tjäderspelet. De andre Fugle han saa kan ikke have været Snepper. Du skal nok faa Brev i god Tid naar vi har fikseret Tiden for Museumsmødet Mange kærlige Hilsener til Jer allesammen
fra Din Far.
P.S.
Du kan naturligvis ogsaa faa med hvad Du kan bruge af Nationalmuseets Arbejdsmark o.l.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Overlæge Christensen er muligvis den i "omtalte personer" indsatte.
Arkivet: Faaborg Byhistoriske Arkiv var det første af sin art i Danmark. Hans Brandt var initiativtager til det.
Tjäder: Svensk for tjur. Tjäderspel: Parringsdans.
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Dr. Christensen
Thora Cohn
Johan Due Nielsen
Elena Larsen
Jens Larsen
Peter Larsen
Reinhold Mejborg
Alhed Maria Møhl, Lysses datter
Holger Rasmussen
Martin Warberg Larsen
Carl Zangenberg
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A
Omtalte genstande