Menu

Fynboerne

u.å. december 1898

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Christine Swane begynder at falde til på skolen - Akademiet i København.

Transskription

Kjære Christine
Her er et Brev du maa skynde dig at give Margrethe og her er nogle fra Johannes - Til Vilhelm skriver jeg i morgen og sender 1 Madkasse; Hilsen fra Eder fik vi med Cathrine og nu kom dit Brev Gud ske Tak du begynder at forstaa det er godt du er paa Skolen det gaar nok alt sammen.
Marie hjælper Georgs med Juleudstilling og hele Kontoret er pyntet med mange gode Sager. Fru Storm er allerede begyndt at gjøre Indkjøb af Gotter. Den lille Pige skal i Kirke 2. Juledag for saa er Familien samlede, hun vokser godt og Ville er meget sød.
Her er en frygtelig Storm og Regn men nu maa det vel snart holde op, Bagerlejligheden er lejet ud til Tømmermester Ramsing som holder Bryllup paa Fredag der er lagt nyt Gulv i Boutikken og det er nu let graat ny Dørtrin og malet Vinduer og Døre; men alt det har Ramsing selv besørget, det er kun i Vinter han skal bo der for til Foraaret, vil vi leje det ud til en Bager
Vi maatte sende Penge igaar til Johannes saa skal der komme til Bisse inden ret mange Dage ja nu vil de endelig have Brevet med naar de henter Post, du og Klaks glæder Eder, men jeg troer rigtignok jeg glæder mig mere lille Dinemor kjærlig Hilsen og Gud velsigne dig din Moder

Fakta

PDF
Brev

Da

De julepynter i købmandsforretningen. Christine Swane går på skole i København. Georg Larsens datter skal døbes 2. Juledag. Hun er født d. 1.10 1898.

Christine Swane bor hos sin fætter Alfred Eckardt, Øster Farimagsgade 73, 3. København
Det er usikkert hvem Cathrine er.

Kerteminde
København

Kerteminde Egns- og Byhistoriske arkiv