Fynboerne
1914-09-06
Afsender
Fritz Syberg
Modtager
Johannes V. Jensen
Dokumentindhold
Syberg-familien er igen på Pilegården. Børnene leger og laver bla. søslag med fiskerdrengene. Hans hugger en buste af Anna i marmor. Fritz Syberg maler Adam og Eva i haven. Han føler sig ensom og er forstemt på grund af krigen og alt det tyskerhad, som den medfører. Syberg kommer muligvis til København en tur.
Transskription
Pilegaarden 6 Septbr 1914
Kære Ven!
Ja vi er her paa Pilegaarden igen og har været her siden Skolens Begyndelse sidst i forrige Måned. Her er alt stille og ensomt, i det mindste for mig. Børnene lever deres sædvanlige Liv er fuldt optaget af Drager og Krig. Forleden holdt de et stort Søslag hvori der deltog 16 Pramme, med hele Kjertemindes Fiskerdrengebestand. Hans arbejder på en Marmorbuste af Anna, som jeg har modelleret mens vi var unge og ugifte. Vor Have er et Paradis hvor jeg maler Hans og Besse, men ”Adam” er desværre ene. Krigen gør at jeg føler mig endnu mere ensom for jeg kan ikke undgå at lade [”lade” overstreget] blive forstemt af al den Tyskerfjendtlighed som hersker her i alle Kredse. Selv stiller jeg mig absolut som Germaner i hele denne Sag, og har været åbenmundet nok til at udtale mig derom et Par Gange, men har mødt en så forstokket og fana [”og fana” overstreget] Uvidenhed og så fanatisk et Tyskerhad så jeg skal nok bevare min Mund for Fremtiden.
Måske kommer jeg et Svip til Kbhvn. sikkert er det ikke men sker det ser jeg ud til Jer. Hils Else og Børnene.
Din hengivne
Fritz Syberg.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Fritz Syberg og børnene har tilbragt sommeren i Svanninge efter Annas død.
Hans og Besse/Johanne stod model til Adam og Eva i Fritz Sybergs Skabelses-serie. Spædbarnet på akvarellerne er formodentlig Anna Louise, Syberg-parrets mindste barn.
1. verdenskrig varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918.
Else Jensen
Jens Jensen
Villum Jensen
Anna Louise Syberg
Clara Syberg
Ernst Syberg
Franz Syberg
Hans Syberg
Lars Syberg
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv
Omtalte genstande
Busten af ler forestillende Anna Syberg og udført af Fritz Syberg ejes af Johannes Larsen Museet. Hans Syberg huggede den samme buste i marmor efter Anna Sybergs død.