1930-12

[Skrevet på kuvertens forside:]
Fru Johanne Warberg-Larsen
Kjærbyhus
Kjerteminde.

[I brevet:]
Blegdamsvej 19
Jul 1930
Kæreste Junge! Hvor har jeg dog forsømt Bibbe i den seneste Tid, dels paa Grund af Forkølelse, dels Julebagning – Rengøring – Madlavning. Den lille N[ulæseligt]dhardt er et yndigt Væsen, men ingen Støtte, man kan forlade sig paa, naar der er lidt extra, hun har en sjælden Evne til at gøre det forkerte, saa derved er jeg blevet meget bunden, men forresten er Juletravlhed vældig morsomt, især her, hvor alting er saa lækkert og bekvemt. Og jeg har jo ikke andet, for Dig tænker jeg, det er alt andet end en Forfriskelse. Naa i dag naaede jeg da derhen og fandt hende som sædvanlig fuld af Smil og Venlighed; det er ikke for ingenting, hun er saa populær; jeg maa sige, jeg er kommet til at beundre hende; jeg skal da ogsaa love for, at hun stadig bliver passet med Besøg; der er ingen Nedgang at spore i Forsyningen af Frugt, Gæster og Blomster; Elle har endnu et betydeligt Beløb staaende, som hun nu selv kan disponere over. Bibbe skriver jo selv flittigt nu, men her er nu de sidste Data: Aftentemperatur igaar 37,6, dejligt, at den nu sniger nedad igen; idag havde hun for første Gang ”spist op”, altsaa Appetitten bedre. Vi blev enige om, at Elle og jeg skulde gaa derhen Juleaften; hun mente, vi vilde komme til deres Juletræ og alt det, og det kan jo blive morsomt.
Ja, imorgen kommer altsaa Elle med sin gode, gammeldags Julestemning, det bliver yndigt at beholde hende iaar, jeg haaber ikke, hun har været altfor ængstet over ”Revolutionen” dernede; men det har da ogsaa været en Sensation mellem alle de andre, vi har haft dette Efteraar. Mellem dem er Putte ikke den mindste jeg har lige haft en Telefonsamtale med Mornine som [”Mornine” indsat over linjen; "som" overstreget], hun har idag haft et langt Brev fra Putte, som ligger syg i New York, men er forholdsvis vel og bliver godt passet og tilset af en dansk Læge. Hvad hun ellers skriver om Svend og sit Ægteskab er saa oprørende og modbydeligt, at jeg næsten ikke kan komme mig af det (- men det er da for resten temmelig ligegyldigt.). Du ved maaske, at Mornine har haft Mistanke om, at han ikke er normal; nu har han overfor Putte tilstaaet, at han er et svært Ord, som jeg ikke kan huske. Lægerne havde sagt at han kunde vel med Tiden komme over det, naar hans Kone vilde være taalmodig og hjælpe ham!! Er det ikke forbryderisk ar gifte sig med en ung Pige i den Tilstand og uden at fortælle det til hende og hendes Familie. Alt hvad Putte kan have gjort synes jeg blegner og næsten berettiges, naar man ved det; tænk, at man løber en saadan Risico ved at faa sine Døtre gift Er det ikke haarrejsende?
Af Telegrammer, sendt senere end Brevet, synes det at fremgaa, at hun har skullet opereres, men at det er udsat, og tillige, at Billy og den øvrige Familie er blevet skikkelige mod hende muligvis paa Grund et ”plain letter”, Mary har sendt ham – Naa ja, det er jo ikke netop Juleklokkerne, jeg kimer med, og det var da Meningen. Ialfald ønsker jeg af ganske Hjerte, at Du trods alt maa faa en hyggelig Jul, Bibbe vil Du jo savne, men kender jeg Dig ret, saa tænker Du først og fremmest paa, at det kunde have været meget værre. – Du tænker vel ikke paa et lille Nytaarsvisit herind?
Ja saa glædelig Jul og
godt Nytaar! med Bibbe rask og alt andet i god Orden.
Hilsener fra os alle!
Din Lugge.