Menu

Fynboerne

1943-05-24

Transskription

[Med sort blæk på kuvertens forside:]
Elev, Frøken Bibbe Warberg Larsen
Amtssygehuset
Odder

[Med kuglepen på kuvertens forside:]
2 breve indeni.
6-10-04
28-4-04.
21-1-03.
1-1-03.
23-8-01
28-8-04

[Med blyant på kuvertens bagside:]
Venlig Hilsen fra H. Sørensen.
Jeg havde jo regnet med at hilse paa Dem, men maaske næste Gang om 5 Uger
Hilsen Bech

[I brevet:]
Lindøgaard Mandag d. 24_nde_ Maj 43.

Kære lille Bibbe!
Tak for dit Brev i Tirsdags; du skal aldrig bryde dig om, at det er kort, det gør slet ingen Ting - bare jeg hører fra dig. Det er nok lige galt igen med Kræfterne, kan jeg forstaa. Hvorfor Søren kan de de ikke ogsaa lade dig gaa i Ro paa Tuben, hvor du dog har det lettere i Stedet for, at du idelig skal køres til de andre Afdeliner, men det maa de jo forstaa og ikke jeg, men jeg troede, at naar I var paa en Afd., saa var I der og ikke 100 andre Steder. Jeg kan jo forstaa paa dit Brev, at det ser sløjt ud for dig, min lille Ven. Hold mig endelig á jour; selv om jeg ikke kan hjælpe dig, vil jeg dog nok vide Besked.
Du fik først mit Brev i Onsdags, skriver du, tænk, at der ikke kan blive en til at give dig det op, naar du ligger i Sengen.
Dette bliver ogsaa et kort Brev - dog ikke for at gøre hævnende Gengæld, men dels er her ikke noget at skrive om, dels er jeg ikke i Skrivehumør og dels eer jeg for sent paa det - kunde ikke drive mig til at faa begyndt i Gaar,Søndag. For øvrigt staar ellers alting godt nok til her, naar undtages at alle tre Mandfolk gaar med hver en læderet Haand. Jeg skrev vel, at Far for en Uges Tid siden blev slaaet af d.gl. Røde, da den var til Hingst - mellem de to midterste Fingre og blev forbunden hos Dræby Doktoren; det begynder saa smaat at læges nu, vi har den i varmt Sæbevand hver Dag. Manse er falden en Dag og faaet en Flænge i det tykke under Tommelfingeren, hvilket er ubehageligt, naar han malker, men dog ellers snart er lægt, Tinge har faaet en Finger slaaet eller klemt i et Kotøjr - hans Forklaring om en Slags er jo aldrig til at blive klog paa; og lad mig saa for at fuldstændiggøre Billedet tilføje, at din Moder har faaet tre Ligtjørne, som forhindrer hende i at gaa noget videre, Knæet er ellers saa godt nu, naar jeg bare holder Maade med gaaendet - og det gør jeg jo altsaa i denne Tid, p. Gr. a. Tjørnene, hvoraf den ene har anbragt sig under Foden!
Det var et helt Jammerbillede, jeg her har oprullet for dig - dog af de smaa. Hvis jeg skrev til dig om min Kløsyge, hvad jeg ikke husker, men vel nok har gjort, vil jeg da fortælle dig, at den er ved at gaa over; jeg fik noget mere Medicin hos Dr. og nu er jeg over det værste, hvilket er helt rart, da jeg virkelig følte mig saa utilpas af det.
Tænk, Manse har allerede plantet Bedene til med Blomster - for flere Dage siden, de staar saa ranke og friske allesammen, bliver vandet med Slangen, ellers kunde de jo ikke klare sig i denne Tørke; der er de smaa Lobelia
2.
du ved de smaa blaa som Kantblomster, Floks og Sinier, i det andet Bed ud for Pigekamret er der Betunier - eller begynder Ordet med P.?Verbena [i ordet er et "a" efter b'et overstreget; over dette er indsat et "e"] og Asters. Det er pænt af Manse at ordne det han siger, han gør det for min Skyld. I det lange Staudebed - fra Vaskehusdøren og opefter - hvor der gik saa mange af Stauderne ud i Fjor, eller rettere ikke kom, har han plantet Nelliker; desuden er der indkøbt nye Georginer, da Knoldene fra i Fjor rådnede i Vinter.
I Dag ha ["ha" overstreget] er det da et velsignet Vejr, saa stille og fint, men det bedste er næsten, at det synes at trække sammen, for vi trænger meget til Regn, det gør vist hele Danmark. Vi fik lidt i Gaar, Søndag, men kun en ganske lille Byge, som intet Forslog; baade Tinge, Manse og Annelise satte Hø op i Gaar Eft. da det altsaa truede med Regn; det var Luzernehøet, som var tæt og godt, der blev vist 28 Stakke. Annelisehavde som hver Søndag fri, men vilde ingen Steder og tilbød at hjælpe. Hun kørte med Hesterive; hun er svært dygtig til al den Slags; hun er fraa den lille Gaard, som vi kan se fra Munkebo paa den anden Side af Kertemindefjorden, altsaa paa Kjertinge Mark, og hun har været med til alle Slags Landbrugsarbejde fra hun var Barn. Hun er opdraget hos sine Bedsteforældre der i den Gaard, da Faderen døde meget tidligt og hendes Mor gik saa "til Hotelfaget" og Børnene - 2 - kom til Bedsteforældrene. Forresten er Bedstefaderen lige død og der er nu en Moster og hendes Mand i Gaarden; den gamle Bedstemor, som for Resten er 3 Aar yngeend jeg, har sendt mig en stor Buket Tulipaner og Pæoner med A.L. Den gamle har så frygtelig ondt af det for mig, siger A.L. Hun selv kan ikke høre - ganske vist - men hun kan da gå ude og passe Fjerkræet!! Jeg vilde nu hellere være mig, hvis jeg skulde vælge - selv om jeg ikke kan passe Fjerkræ! - - Puf ringede i Aftes for at sige Tak for en Bog, som Manse gav ham til sin Fødselsdag - fra Lindøgaard, blev der skrevet - den kostede 12 Kr. han maatte bytte den, hvad han ogsaa har gjort, da han havde den, han fik. Far talte med ham, Drengene var allerede gaaet i Seng; de har det godt derinde, sagde Puf, som var svært taknemmelig over den store Gave.
Tømrerne kommer stadig ikke til Fortsættelse af Tagene, hvad vi snart er lidt misfornøjede med.
Nu skal vi snart skrive til T. Ugles Fødselsdag d. 29/5. jeg er flov over ikke at have Gave, men hvordan skal jeg bære mig ad, kan intet regne ud.
Lille Metha havde Bryllup i Gaar, jeg er lidt bange for, om Kaj nu ogsaa er god nok til hende. Der ymtes ikke saa lidt om Kroen, men måske det bliver lidt anderledes nu, da hun er hans Kone og er der altid - skønt jeg nu ikke har videre Fidus til det. Vi gav hende et Gavekort fra Brugsen paa 15 Kr. De 10 gi'r Manse og jeg de 5; hun ved bedst selv, hvad hun trænger til. Bare den lille rare Pige maa faa det lidt godt og ikke maa faa for mange Skuffelser af sin Kaj.
Alle mine - mange - unge Pelargonier og da Moderplanerne med staar nu i store fyldige Knopper, nogle af dem helt udsprungne, jeg har saa meget Glæde af mine Blomster i aar. Du skulde se Jødeskæget; den er bleven P... Kærlig Hilsen din Mor.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

"2 breve indeni": Ved transskriptions- og registreringsarbejdet er det ene brev taget ud af kuverten og registreret selvstændigt. Begge breve er fra Johanne C. Larsen, men fra forskellige datoer.
Laura/Bibbe Warberg var syg af gulsot i efteråret 1942 og langt ind i 1943.

Lindøgaard

Gårdens navn er skrevet øverst s. 1

Amtssygehuset Odder

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8412

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen