1926 muligvis april

Rossia i stor Hast
Fredag.

Kæreste lille Junge!
Hvor var det dog godt du fik skreven det lange og udførlige Brev til mig – for du kan tro, det er skrækkeligt at være så langt borte fra det altsammen – jeg blev ganske umådelig lettet, da jeg i Frokostpausen ringede hjem – så var dit Brev kommen, og jeg lod Frk. Koch læse det for mig i Telefonen. Når man går sådan og ikke aner, hvad der nu kan være sket derovre, så er det jo ikke til at skrive direkte til Mor – desuden har jeg jo meldt Afbud til de forskellige Fornøjelser, som jeg kunne have skreven om – men hvis jeg nu blot må få gode Efterretninger én Gang til, så skriver jeg til Mor selv. Jeg har ordnet alt sådan, at jeg kan rejse med kort Varsel – har fået Rejsetilladelse herfra – så jeg eventuelt kan rejse med Morgentoget.
Gid det dog må [Skrevet oven over linien: ”gå”] godt, Junge; jeg synes, vi kommer til at elske Mor mere og mere jo ældre hun bliver og det vil blive skrækkeligt, hvis vi skal miste hende.
Nu ikke mere – vi har så forfærdelig meget at gøre nu lige op under den 1ste – hvor godt for Lugge, som kunne rejse derover!
I må endelig blive ved med at holde mig à jour – Brønstedbørnene ringer, når de ved noget.
Hils nu Mor Tusinde Gange – og til dig selv lille Junge fra
Din Dis