Fynboerne
1914-03-14
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen har anmeldt billeder til Den Frie. Han har malet svanehoveder og ved nu, hvordan det store billede skal se ud. Larsen anmelder Knortegæssene, Havlitterne og Stenen ved stranden til Malmö.
Transskription
Kirkeby 14 Marts 1914.
Kæreste Alhed!
Sikke jeg har baaret mig ad. Jeg fandt ganske tilfældig Anmeldelsesblanketterne til d. fri, jeg kunde aldeles ikke huske at de var kommen. Nu har jeg anmeldt som vedlagt, og sender sedlerne til Opklæbning bag paa Blendrammerne, vil Du saa sende dem ind til Larsen og bede Swanes se paa Rammerne. I Dag har det været Regnvejr, og jeg har siddet inde og malet Svanehoveder. Jeg er nu nogenlunde klar over hvordan jeg vil have det store Billede. Gid Fanden havde alt det Udstillingsvrøvl. Jeg anmelder Knortegæssene Havlitterne og Stenen ved stranden til Malmö og beder Jastrau om jeg eventuelt maa bytte dem med andre Billeder.
Mange Hilsner. Kan drengene ikke ogsaa skrive lidt en Gang imellem?
Din
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Malmö: Den baltiske Udstilling, Malmö 1914
- Henne Kirkeby
- Malmø
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen har malet svanehoveder.
Han vil til Malmøudstillingen anmelde Stenen ved stranden og billeder af Havlitter og Knortegæs.