Menu

Fynboerne

1911-05-18

Afsender

Fritz Syberg

Dokumentindhold

1. I brevet fortæller Fritz Syberg om en artikel, hvori Harald Slott-Møller sviner Fynbomalerne m.fl. til. Syberg skriver også, at Trylle (Franz) er syg af bronkitis, at familien skal med Zahrtmann til Lucca, og at han maler på syv akvareller.
Anden del af brevet er et udkast til en artikel til Politiken. Der er tale om et svar til Slott-Møller, og Syberg ønsker, at Johannes og Else Jensen skal læse teksten og vurdere, om den skal gives videre til avisen.
2. Harald Slott-Møllers artikel Sandheden Hele Sandheden og intet andet end Sandheden

Transskription

Pisa 18 Maj 1911
Via San Lorenzo 16.

Kære Joh. V. og Else.
Det er måske Synd at sende Dig indlagte, som jeg har nedskrevet i Huj og Hast. Jeg har fået tilsendt indlagte ”Sandhed” af Slott-Møller. Jeg har nu i fem År håbet på at han [ordet ”han” indsat over linjen] skulde blive træt af at forfølge os når vi tav fuldstændig, men det lader til at han er utrættelig. Så synes jeg at man er nød til at lade høre fra sig. Jeg sender ”Sandheden” med jer at [ordet ”at” overstreget, over linjen er indsat ordet ”om”] Du muligt [ordet ”muligt” indsat over linjen] kan se hvad det er for et Organ den er optrykt i. Dette er vist kun et Korrekturaftryk. Jeg har fået Hovedpine af at skrive
Al det forbandede Sludder så det bliver et kedeligt Brev I får denne Gang. Min Mening er om I vil læse det igennem og dersom I mener det er Umagen værd sende det ind til Politiken. Synes I enten at Sdl. ikke er Ulejligheden værd eller at det jeg har skrevet ikke duer så skal I intet foretage Jer med mit Produkt. De bedste Hilsener fra os alle her.
Trylle er ikke rigtig rask hans Bronchitis plager ham. Vi andre har det godt. På Søndag skal vi en Tur til Lucca med Zahrtmann. Jeg har 7 store Aquareller i Gang hvoriblandt tre med Sa [bogstaverne overstreget] Sandgraverfartøjer på Arnoen.
Tusind Hilsener Eders
[Følgende skrevet på bagsiden af arket; lodret:] Jeg kan ikke finde på en Titel til min Artikel
[Slut]
[Næste ark]
I Bladartiklen, som fingerer at være Kunstkritik, har M [”M” overstreget] Slott-Møller gentagne Gange overfaldet undertegnede og andre Malere af den såkaldte ”fynske Skole”. Jeg ønsker ikke at indlede en Diskution, men vil blot bede om Lov til, som et Slags Selvforsvar, at udtale min Mening om de Malere, S.M. har angrebet og
2
om denne Herre selv.
Johannes Larsen, som S.M. stiller sig betinget nådig imod en [ordet ”en” overstreget] er den nulevende [ordet ”nulevende” indsat over linjen] danske Maler, der står mit Hjærte nærmest, hans Kunst den jeg bedst forstår. Jeg holder ikke af Rangforordning i Kunsten. Al god Kunst er berettiget. En for ivrig Spekuleren over, hvilken g [”g” overstreget] Kunstner man rettest tør kalde den første er snarere et Tegn på Goldhed end på
3
Kunstglæde. Tvunget af Omstændighederne, skal jeg dog undtagelsesvis ikke vægre mig ved at udtale, at den danske Maler jeg giver Førsteprisen i den Generation, hvortil jeg selv hører, er Paul Christiansen. Jeg anser hans Arbejder for det værdifuldeste, der er fremkommet i dansk kunst siden Hammershøj og Ring. Er [ordet ”Er” overstreget] Er det tydeligt?
4
Når Talen er om Peter Hansen og Karl Schou, vil jeg gribe Lejligheden til at beklage, at ikke en Rigmand eller entreprenant Kunsthandler i Tide har grebet Lejligheden til for en billig Penge at lave en instruktiv og værdifuld Kunstsamling. Foruden de allerede nævnte Malere findes der andre f. Ex. Hartmann og Schouboe.
5
Dr. Bramsen har vist sin Samtid en Velgerning ved at holde Hammershøjs Kunst samlet. En anden Mæcen har lavet en udmærket (ordet ”udmærket” indsat over linjen] Samling ved Tid efter anden at købe, mest Skizzer og Småbilleder, en Samling der går i den af mig antydede Retning., og flere andre [”og flere andre” overstreget] Men Størsteparten af disse Maleres Arbejder er for længe siden spredte. Vore offentlige Samlingers Hoveddyd, at købe
6
bagud, vil med Tiden kunne finde Anvendelse her.
Lad mig dernæst feje for min egen Dør. Kunsten har for mig været et Pengespørgsmål, om end i negativ Forstand. Det lyder ikke godt, det er uideelt og passende for en ”Bondemaler”: Først fem År i Malerlære uden Løn og et Hjems Støtte. Dernæst 10 År Elev af tekniske Skole i Kbhvn. Akademiet og Zahrtmann.
7
I de 10 År levede jeg af ingenting. Derf [”Derf” overstreget] Derefter kommer 16 År, hvor mine Arbejder bragte mig i Kunstvenners Gunst, så jeg ved stor Økonomi og altid i Gæld kunde leve på Landet. I Februar 1910 lavede jeg en Udstilling af Størsteparten af mine Arbejder. Den gjorde en uanet Lykke og indbragte si [”si” overstreget] sin Ophavsmand 15000 Kr. netto. Siden da
8
har jeg været på den grønne Gren. Mine personlige Fornemmelser over for mit Arbejde er af den Art, at jeg vilde have holdt ud og arbejdet videre, selv om mine Vilkår havde været værre. Jeg har i mit Arbejde fundet Afløb for at de to stærkeste Drifter i mig, min Frihedstrang og min Arbejdstrang, og end ikke Hr. Slott-Møller vil kunne lægge mig nogen Hindring i Vejen.
9
Om man vil unde mig Kunstner navn er en sag der vedkommer andre og ikke mig. Basta!
Jeg kommer nu til S.M. selv. Hans Kunst har jeg ikke mange Ord at spilde på. Hans Arbejder fra de sidste 14-15 År har på en uhyggelig Måde blottet Skavankerne ved hans Begynderarder (som der knyttedes Håb til). Den Udstilling, han afholdt for nogle År
10
siden, var en Udlevering. Den viste hans Lærreders gabende tomhed. At en Mand går tilgrun [”tilgrun” overstreget] tilgrunde som kunstner er imidlertid ingen Grund til at tage hårdt på ham, tvertimod det vilde være både rimeligt og behageligst for En selv at l [”l” overstreget] anvende Medlidenhed over for ham og ”hænge ham i Stilhed”. Men ved sin Virksomhed som Skribent og Æreskrænker, hvortil man ikke kan tie i al Evighed,
11
nedkalder han selv Ulykkerne over sit Hoved. Man indleder ikke regelret Kamp med en Giftsnog, men bruger de Midler man har for Hånden for at uskadeliggøre den. Hans Edderspændthed er mig ligegyldig. Værre er det at han i sine ”Kritiker” er perfid. Her er et Par Eksempler. I en Anmeldelse af ”den Fri” (Året 1907) hvis Hovedafsnit var et Overfald på
12
mig protesterer S.M. mod den Anmasselse, at ”den fynske Skole” tilegner sig Maleren Møhl. Det gjaldt den Gang om at kunne [ordet ”kunne” overstreget] få Begrebet ”den fynske Skole” [ordet ”Skole” indsat over linjen] sprængt. Derfor var det god Politik at beskærme Møhl, som ingen andre end S.M.s løgnagtige Pen havde indrulleret blandt Fynboerne. Et godtroende Publikum lader sig let binde den Slags Historier på Ærmet, ukendt
13
som de er med de faktiske Forhold. Der er i disse Dage [”i disse Dage” indsat over linjen] blevet sendt mig [”mig” indsat over linjen] S.Ms. sidste Arbejde som Skribent. Det hedder betegnende nok ”Sandhed.” Han lader her [”her” indsat over linjen] Rostrup Boyesen selv udtale, at han er Fynbo. Hvad er Meningen? Har Boyesen betroet Hr. S.M., at han ønsker at klistre sig på os! eller er det Meningen at insinuere, at Fynboerne praler med at have optaget Boyesen
14
i deres Klike? Jeg overlader til Læserne at finde ud af det. Der blev for År tilbage startet flere ”Bevægelser” i dansk Kunst, hvis fornemste Egenskaber var at finde Navn importeret fra Udlandet. Der blev stablet et ”Taarn” op til Ære for Bevægelsen, Folk blev holdt a jour med den i Bladene: ”Maleren N.N. blev i går Symbolist” ……. I Løbet af et Par Måneder var [”var” overstreget]
15
var den død og ikke en Gang Navnet vækker Erindringer.
Fynboerne, som intet andet har ønsket end at arbejde i Fred, har man slængt Øgenavnene Bondemalere og den fynske Skole efter. Det var Dragesæd.
Vi havde Munterhed nok til at gribe Navnene i Flugten og gøre dem til Fanemærke.
Er det det som driller?
Den Egenskab hos Slott-Møller, hvor [”hvor” overstreget] som er Grund [”Grund” overstreget og ”Skyld indsat over linjen] Skyld i, at jeg anser en
16
Diskution med ham for ugørlig, vil være klart for Enhver, der erindrer hans Bladkampe med Karl Madsen i Året 1907. Den utrolige Anmasselse, hvormed han behandler enhver Modstander en canaille, betager i hvert Fald mig Appetitten. Han er [”er” overstreget og over linjen erstattet med ”hører”] hører ligesom afdøde Balsgård til en Art Fænomener i dansk Kunsthistorie, som der synes at at være en [”at være en” indsat over linjen] Lov for Gentagelsen af. Lad ham stå som den han er, et Eksempel der kan tjene andre til Skræk og Advarsel. Fritz Syberg. Pisa 19 Maj 1911

Omtalte genstande

Fritz Syberg maler syv akvareller. Tre af dem forestiller sandgravere på Arno.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Den vedlagte artikel var trykt med illustrationer i Gads Danske Magasin 1910-1911 s. 489-502. Det vides ikke, om Fritz Sybergs artikel blev optaget i Politiken.
Franz Syberg (Trylle) led livet igennem af astma og bronkitis.
Maleren Kristian Zahrtmann boede halvdelen af året i Civita d'Antino, Italien.
Maleren Carl Vilhelm Balsgaard (1812-1893) søgte et professorat på Kunstakademiet og en inspektørstilling ved Galleriet (nu Statens Museum for Kunst), og da han fik afslag på begge, offentliggjorde han i 1873 kampskriftet "Om vore Kunstforhold". Han regnedes i samtiden for polemisk, og det er formodentlig derfor, Fritz Syberg bringer ham på banen i forbindelse med Harald Slott-Møllers udfald mod Fynbomalerne.

Pisa

Det Kongelige Bibliotek