1941-02-18

[På kuvertens forside håndskrevet med blyant:]
1941
18’ Febr.
[Håndskrevet med blæk:]
Fru
Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
Dræby
Fyen.
29-5-03.
[Med blyant:]
besvaret
[På kuvertens bagside:]
Bakkevej 12
Hareskov.

[I brevet:]
1)
Hareskov, 18’ Februar 1941
Kære lille Junge! Tak for dit sidste Kæmpebrev, som jeg nu til min Forfærdelse ser er dateret 2’ Febr – jeg fik det d. 8 [”jeg fik det d. 8’” indsat over linjen] og mig bevidst har jeg da ikke besvaret det endnu. Grunden er at vi atter har været hjemsøgt af Sygdom – jeg har måttet ligge en Ugestid med Hoste og Tilbehør min Næse har nu været tilsat siden November, jeg kan hverken lugte eller smage det allermindste og er nu og da ængstelig for, at det skal ”slå ind”, jeg føler mig ofte ret åndssløv, høre kan jeg heller ikke, og vågner hver Morgen med Hodepine og Aandenød – dette sidste skyldes dog, at vi sover i sådan en Varme – og tre Personer, Nus ligger i Dagligstuen med Dør åben til Sovekammeret, og i Stuen brænder Kakkelovnen jo over, både Nus og jeg lider meget derunder, men hvad skal man gøre, når Axel siger, at han ikke kan tåle, vi lader Døren stå til Gangen, det vilde dog hjælpe noget han er stadig hjemme og oppe og hoster desværre meget; har så voldsomme Anfald om Natten, at der engang kom Blod af det, dog tydelig nok et sprungen Blodkar; og så forværres hans Brok og giver Smerter. Ja, det har været en slem Vinter for os. Nu kan vi da begynde at få luftet godt ud om Dagen, det var næsten umuligt, da det frøs de mange Grader – mine Astma-Lunger har døjet meget af Mangel på frisk Luft, men så snart jeg prøver at gå ud, mister jeg Vejret. Nu letter det også, at vi ikke mere har alt det Komedie med Vandet, Axel har haft Træ og Kulsfyr brændende i Vaskehuset under Vandhanerne om Natten [”om Natten” indsat over linien], det er så kostbart, hvis de fryser. Nu har jeg fyldt en hel Side med Jeremiader, som det sikkert har været oplivende for dig at læse om, men jeg må da ikke glemme den Tilføjelse, at vi indimellem går og har det rigtig hyggeligt, man kan jo hygge sig gevaldigt indendørs, når der er varmt og godt og rart i Stuerne; jeg har smukke blomstrende Alpevioler endnu fra Jul og min store Julekaktus har endnu een Blomst tilbage; vi har ogsaa megen Fornøjelse af Småfuglene, Æbletræet herudenfor Vinduet er til Stadighed behængt med Kødben, Flæskesvær, Osteskorper og desl., Fuglene kommer flokkevis på bestemte Tider af Dagen og henter deres Rationer – Foderkassen på Trappegesimsen får alle Brødkrummer; her er Solsorter (de får rådne Æbler) – Skovspurve, Musvitter, Blåmejser, nu og da en Rødkælk, en Bogfinke, en Stillids, og så de næsvise Skader; Flagspætten holder til på Plankeværket i Gården; Spætmejsen viser sig også en sjælden Gang og går baglæns ned ad Stammerne; Axel har i Tidens Løb konstateret 43 Slags Fugle i Haven! Han er meget fugleinteresseret. Jeg kender kun de almindeligste.
Min søde Nus er nu i igen igang i sit Værksted – der har været mange Afbrydelser, hun har jo også været syg flere Gange; og Sus har ikke været på Værkstedet endnu siden Jul, det Skind, for hende har Vinteren også været døj, men hun fik da fat i en ung Pige, som kommer et Par Timer hver Dag: vi her har desværre haft nok med at passe os selv; Nus er så glad i denne Tid, hvor er det dog dejligt at høre hendes forfriskende Latter; jeg tror nu privat , at det har været en stor Lettelse for hende, at den Polak ikke er her mere – selv om hun (og vi) self. har meget ondt af det for ham – han er i Fængsel i Flensburg, skriver derfra at han vist skal i Koncentrationslejr.
2.)
Han var nu meget pågående, vilde med Djævelens Vold og Magt have Nus – skønt hun stadig bremsede ham; men hun kunde vel ikke helt stå for det, at han er Jøde – og Udlænding – og dog altid en Kammerat at tage på Tur med, hun er så ensom og så exklusiv, har svært ved af slutte sig til nogen – Gud give jeg kunde stampe noget Ungdom op af Jorden til hende; det trænger hun meget til, men det skulde dog komme fra de unge selv, jeg mener med at trække Ungdom til Huse. Mellem os sagt, så var Polakken meget lidt sympatisk; men man er tilbøjelig til at se mildt og overbærende på de forfulgte og ulykkelige og neddæmpe sin Antipati. – Nus er så optaget af i disse Dage, at hun har en lille ny Glas-Idé, en ”Dessin”, nemlig Karaffel - Glas – og Glasasiet til et lille ”Aftentraktement”, det skal frem i ”Kubens” Vindue (En Kunsthandel v. Siden af Bøgelund Jensen, drives af Edith, Søren Madsens Kone) – Ideen har hun fået ved, at vi har konstateret, at vi er så lækkersultne i denne Vinter – mener det kan skyldes de ændrede Ernæringsforhold, ingen Varer er jo nu som før, næsten hver Aften laver vi et lille Traktement, lidt Syltetøj, eller et Glas hjemmelavet Vin til en Småkage; nu har hun altså lavet et lille Stel til sådant, der skal vist hedde ”Aftentraktement” el. lign. Hun har inviteret mig ned i Værkstedet i Eftmd. for at se det. Forhåbentlig inspirerer det til flere Idéer, så hun snart kan komme ud til Kunderne med Forårsnyheder; det er meget stille for Tiden, men en mangeårig Kunde fra Aalborg har dog anmeldt sit Besøg til først i Marts – til den Tid må hun jo også have noget at vise frem; men man forstår så godt, at det er svært når hun er alene; vi ønsker så meget, at hun havde en dygtig Medarbejder, Trut Søndergård var uforlignelig, et fabelagtig dygtigt lille Menneske, Datter af Maleren Ole Søndergård. Det var hendes Søster, der døde, mens hun var gift med Buf, døde under tragiske Omstændigheder; Trut fik dengang et Chock og har i årevis været Døden nær og opgivet af Lægerne – kunde ingen Mad tåle, levede bestandig af et Par Stykker knækbrød Dagen igennem – jeg så det selv her – men med en ufattelig Energi blev hun ved med at komme og havde trods alt en mirakuløs Arbejdsevne; men hun gik jo til Syberg Keramik [”Keramik” indsat over linjen], hvor hun tjener adskilligt mere.
Jeg blev forfærdet over, at Drengene har boet i et uopvarmeligt Rum i den store Kulde, men Junge, der var jo en Kakkelovn, der blev jo i sin Tid bygget en Skorsten – hvorfor var der så ikke mere Kakkelovn?? Jeg kan forstå, at Brændeovnen er omtrent mage til Nussets; der rådede Skorstensfejeren os til at beklæde den udvendig med ildfaste Sten – det var den ikke, kostede kun 30 Kr. og lignede Robert Stevensons første Lokomotiv – de Sten sparede det halve Brændsel, Nus er henrykt for sin Ovn; men hun har simpelthen ikke haft Råd til at bruge den i Vinter - har
3)
ikke haft Brændsel nok, derfor sover hun stadig heroppe; alt hendes Brændsel går til Værkstedet, hvor hun heldigvis har en dejlig stor Kakkelovn.
Men hvad gør Ida, når I ikke har Vand?? Husk nu at besvare dette, for det spekulerer vi meget på. Det var meget trist med Tinges Gård, men fin Diplomati at I holdt gode Miner – det er nu altid klogt, for der kommer en Dag efter denne. – Hvor I dog mærker meget til Bæsterne derovre. Hvilken Sensation med de Øvelser! her er vi meget oprevne over de ”udsatte” Kommunevalg; en Version går ud på, at Tyskerne ikke vilde have konstateret, hvor få Nazister der er i Danmark; men der kan jo ligge meget andet bagved; de er rigtignok søde til at holde deres Ord fra 9 April! Vi hører London hver Aften; i Aftes var Gæsten ”Redaktør Blütten Petersen” i Radioen, vi troede en Tid, at det var Blædel, men det er det dog vist ikke alligevel; hans Tale var næsten lidt for lovende – man bliver mistænksom, når d_er kun_ tales om idelige Sejre. Mon ikke Hitler har fejret en diplomatisk Triumf med den tyrkisk-bulg. Ikke-Angrebspagt. Dog, vi her ved jo nok, hvad sådan en Pagt er værd.
Dr. Larsen har været her en Aften – han plejer ellers aldrig at se til Patienterne, det var ganske klart at han kom for at snakke; men jeg gider ikke mere – og vi kom slet ikke ind på Politiken; han gik meget skuffet herfra. Skal jeg snakke mere med ham, så vil jeg sige, at han har fuldstændig Ret; hans Idealer fremmes sikkert bedst med Nazismetaler, men mine Idealer er ikke hans – hvad nytter det så at diskutere. Nej, det er ganske håbløst.
Nu er Tiden gået – jeg må til Middagsmaden, skønt der var mere at gå ind på fra dit Brev. Det er så subtilt, dette med Vreden og Hadet – det bliver en mundtlig Diskussion; naturligvis må og skal man kunne harmes over Banditstreger, men man må i sit Sind skelne mellem den retfærdige Harme – og det vilde Had, den frygtelige Vrede, som i sig selv er skadelige og udmarvende Foreteelser, man må med koldt Blod kunne konstatere den store Uret uden selv at brændes op i afsindigt Had – det var sådan noget jeg mente i mit forrige Brev; m.a.O. man må forsøge at være positiv – Had og Vrede betegner det negative. Raseri er ikke frugtbart.

Kender du ”Sparkenbroke” af Charles Morgan, en ganske forunderlig og berigende Bog – jeg har lige læst den for anden Gang – og med lige store Udbytte; Nus har købt den til nedsat Pris for 2,50 (fra 8,50) og var forarget over, at Morten Korchs Bøger er dyrere! Altså, der er for få Købere til de virkelig gode Bøger. Vi læser en Masse i Vinter, er i en Læsekreds.
Nu må jeg i Gang. Axel mener at kunne gå på Kontor en af de nærmeste Dage.
Tusinde Hilsner! Din altid Dis.

[Skrevet langs venstre margen s. 1:]
Undskyld for [ulæseligt ord], jeg får ikke Tid til at læse igennem!
[Skrevet langs venstre margen s. 2:]
Ja, den Torkil Barfoed må være en stor Idiot – og så må han også være en skidt Teosof – jeg er efterhånden kun glad ved, at jeg ikke indlod mig i Korrespondance med ham; mit Brev havde sikkert
[Skrevet på højkant langs venstre margen s. 3:]
ikke kunnet overbevise ham om hans Vildfarelser.