Menu

Fynboerne

ca. 19-24. november 1905

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Alhed sender lidt penge. Sus har plukket 16 billeder ud. Alhed skal træffe Rump, Skovgaard m.fl.
Andreas Warberg (Dede) skal have fuldmagt for at hente nogle penge. Dede vil gerne købe et lille selvportræt af Larsen, og Anna Svendsen spørger, om Larsen har noget til hendes bortlodning.

Transskription

Kæreste Lavsie!
Det er kun usle 20 Kr., jeg sender Dig, jeg fik 33 hos Sparon, men da jeg jo ikke ved, om jeg kommer til at afslutte Handlen herinde tør jeg jo ikke blotte mig for Hjemrejsen. Jeg har snakket med Sus til Morgen han har ledt 16 ud men vilde ikke sige nogen Pris før han havde talt med Winckel, de skulde være meget billige sagde han, jeg gruer og er rasende spændt. Jeg skal køre derop om nogle Timer. Og jeg skal saa ogsaa i Form. se at træffe Rump, Hendriksen og Skovgaard. Puf følger mig som en lille tro Hund paa mine Expeditioner, han gør meget Lykke. Hvor Sus er en rar Mand. Jeg kan vist ikke blive færdig til Hjemrejse før Tirsdag Middag. – Nu kom Dede fra Crusett, han vil betale de 90 Kr. d. 10ende Dec. Dede skal have Fuldmagt til at hente dem. Og saa skulde han spørge om Du ikke vilde male et lille Selvportræt til hans private Samling og hvad du vilde have for det, det maatte godt være Akvarel. Størrelse c. som den lille Akvarel af Dora paa Dedes Væg. Gør det bare mange Bække smaa – _Svar hvad Du _vil have for det, saa skal jeg sige Besked! Jeg maa slutte at dette kan komme med 12 ½ Toget.
1000 kærlige
Hilsner til Jer begge,
hils ogsaa i Kærbyhus!

Jeg skal hilse fra Anna Svendsen om Du ikke havde en lille Ting til hendes Bortlodning.

Omtalte genstande

Johannes Larsens lille akvarel af Dora. Akvarellen var ejet af Andreas Warberg.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Alhed er i København med Puf for at handle billeder for Johannes Larsen. Imens er Johannes Larsen hjemme med Lysse. Breve fra Alhed til Johannes Larsen 18. og 25. november 1905 omhandler samme situation.

Alhed er i København for at handle billeder for Johannes Larsen.

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien