Menu

Fynboerne

1940

Afsender

Andreas Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Andreas/Puf har været klar til at køre Johannes Larsen til Sverige for at se på traner. De to talte i telefon, mens Larsen var hos sin bror, men Larsen var træt og sulten og derfor umulig at få et svar fra. Senere fortalte Gudrun, at Larsen havde sagt, at han skulle arbejde på sine Fynstegninger.

Transskription

Kære Lysse.
Det var morsomt at høre Din Stemme i Formiddags og spændende med de Traner. Jeg har hele Dagen været spændt paa hvad det kunde udvikle sig til og da jeg havde fundet Vognens Passérseddel frem begyndte jeg at vente paa Fars Hjemkomst forat høre, hvordan han stillede sig for at tage Chancen til Tranerne ved et lille Sverigesbesøg. Men han kom slet ikke, først Kl ½ 7 ringede han, at han spiste hos Klakses. Jeg ringede straks derned i Fare for at forstyrre ham i Aftensmaden, men uheldigvis fik jeg ham førend de gik til Bords. Du ved hvordan han er naar han er træt og sulten: Det var umuligt at faa nogen Besked af ham, hvorfor jeg lod ham spise og ringede saa igen Kl. ½ 8, men fik først Forbindelsen Kl 8 og talte med Gudrun, som sagde at han lige var kørt. Jeg spurgte om han havde udtalt sig om Sverigesturen og hun fortalte at han havde sagt: ”nu var han kommet i gang med at tegne Fynstegningerne og man skal jo ogsaa en Gang imellem bestille noget.” Derfor ringer jeg ikke iaften til Höljeryd for jeg betragter det som afgjort, at han ikke vil afbryde sit Arbejde her. Han havde ogsaa paa Rørdam
[Resten af brevet mangler]

Omtalte genstande

Johannes Larsens "Fynstegninger".

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Det må være skrevet under krigen, eftersom man skal bruge passérseddel til bilen.

Den eller de sidste sider af brevet mangler. Man kan af håndskriften se, at Andreas Larsen er brevskriveren.
Rørdam var Vilhelm Larsen/Klaks' tjenestebolig.

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A