Menu

Fynboerne

1926-11-11

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Achton Friis

Dokumentindhold

Achton Friis har sendt 20 eksemplarer af den nye bog (De Danskes Øer), og skipperne og andre, der har været involveret i sommertogterne med Rylen får overrakt signerede eksemplarer af Johannes Larsen.
Achton Friis har fået en meget dårlig omtale i Dagbladet Politiken, og Larsen finder det svinsk.
Larsen har kommentarer til vignetter mm.

Transskription

Kjerteminde 11 Nov. 1926

Kære Achton Friis
Det er en Skam at jeg ikke før har skrevet, men Sagen er jeg sidder og laver Træsnit hele Dagen, og naar jeg ikke kan se længere, er jeg saa sløj at jeg ikke kan gejle mig op til at skrive mere end et Brev ad Gangen og der har været en Del i den sidste Tid. Det var festligt at faa første haæfte ind ad Døren det skal nok blive en god Bog og jeg glæder mig vældigt til Fortsættelsen. Jeg havde ikke ventet at faa mere end højst 10 Expl saa det er jo en glædelig Overraskelse med de 20. jeg skal nok forsyne Skipperne. Chr. Andersen har jeg været nede og overrække en, han var vældig stolt og glad og kunde ikke forstaa at der kunde blive Raad til at forære ham en Bog der koster saa mange Penge. Lidt efter spurgte han:"faar de andre 2 ogsaa en, og da jeg bejaede det, har jeg en lille Mistanke at der var ham et ganske lille Skaar i Glæden. Jeg har tilladt mig at digte en Dedikation:
Til Skipper Chr Andersen fra Achton Friis og Johannes Larsen med Tak for Sommeren 1921.
som jeg har skreven foran i Bogen og med Forandring af Aarstallet her og Navnet og har i Sinde at skrive i de andres også, naar de kommer og henter deres Expl. Jeg har nemlig Dendenten til at bede dem komme herop efter deres Expl. Det var en usædvanlig og beskidt Behandling De fik i "Politiken" jeg konstaterer Gang paa Gang at det er et skidt Blad. Alligevel er jeg saadan et Vanedyr at jeg ikke kan faa mig til at sige det af, nu jeg har holdt det i 42 Aar. Med Hensyn til Vignetten er vi vist omtrent enige, d.v.s. jeg synes heller ikke, at de som Maagerne er for store, men derimod et Par andre som jeg ikke husker nu, og saa ganske afgjort Isfuglene, de optræder i naturlig Størrelse og maa da sagtens kunde taale at sættes ned i samme Forhold som de store Billeder, og en Del mere da synes jeg. Avisudklippene skal komme en af de første Dage. Nu kan jeg ikke finde paa mere i Øjeblikket. Min Kone og Puf beder mig hilse, vi er alle 3 enige om at hilse dem alle 3. Min Kone siger at jeg skal sige fra hende og sige at det er en meget smuk Bog. Nu kan Petersen og Svendsel som ogsaa beder mig hilse og nu tager jeg dem med over i Huset og overrækker dem Bøgerne.
Deres hengivne
Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgårr af brevet.

Efter Achton Friis' idé sejlede han og Johannes Larsen rundt til de mindre, danske øer og lavede notater, tegnede og fotograferede til et bogværk. Dette udkom 1926-1928 i tre bind på Gyldendal med titlen Den Danskes Øer.

Kerteminde

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv