1899-03-02

Belevue St. – Boston
d. 2den Marts 99.

Kære Mor!
Jeg er bange for, at jeg har ladet gå temmelig lang Tid hen uden at skrive, så du har gået og ventet på Brev, hvad du, som bekendt ikke ynder. Tiden er smuttet fra mig og jeg har ikke holdt Regnskab med Almanaken. Herefter skal jeg fastsætte en bestemt Dag til at skrive hjem på.
Eastman takker for dit Brev til ham. Han skrev nok ikke, som han lovede, et Brev hver Uge indtil min Ankomst, men han må være undskyldt, for han var ikke rask den Gang. – Han føler sig nu stadig raskere og raskere og ser også bedre ud. Hans Appetit er bestandig strålende, - Guderne skal vide, hvor det alt sammen går hen, - jeg vil ["vil" overstreget] vilde da blive så tyk som en Tromle, hvis jeg indtog alt det, han sætter til Livs. Idag har vi besluttet, at han hver Dag skal have en Kop kraftig Kødsuppe før sin Aftensmad, og jeg har kogt en hel Grydefuld.
Måden at føre Hus på her, er så grumforskellig fra den hjemme. Du vilde stejle mange Gange om Dagen, hvis du så det. – D ["D" overstreget] Et Par Dage efter min Ankomst sagde Pigen Katty Farvel og Tak. Piger kan her gå deres Vej uden forudgående Opsigelse. – Men her er absolut ikke Arbejde for en Pige, skønt Huset jo er temmelig stort. Alting er så bekvemt indrettet, så alt Husførelsen går som en Hele Huset opvarmes ved varmt Vand, som giver en mild behagelig Varme. Det opvarmes i Kælderen og går gennem Rør op i Lejligheden. Det er en stor Behagelighed at der er èns Temperatur allevegne, på Trapperne, Gangene og om Morgenen, når man står op. – Og det er så renligt, så man næsten ikke ser Støv el. Snavs i Huset. En Gang om Ugen kommer her en Kone og vadsker Gulvene, og de andre Dage fejer vi lidt rundt omkring, hvor det behøves – her er ikke noget, der hedder ”at gå på Kamre, idet hver reder sin Seng og hele Familjen (und. jeg) vadsker sig i Badeværelset, som er udmærket indrettet med Vandhaner m. koldt og varmt Vand. - Kogeriet går særdeles behændigt. Ingen Byærender, idet alt bliver bragt til Døren og så bestiller man til de næste Dage. - De fleste af Retterne laver sig selv f. Eks. ["f. Eks." indsat over linjen] Vi tager et Stykke Kød, lægger det uden Præparationer på en Rist lige ind i Ilden og vender det, indtil det er stegt. – Kartoflerne lægges så ind i Ovnen og forbliver der, indtil de er bagte. – Henkogte delikate Ferskener, Æblepie el. Appelsiner er Desserten. Søbemad kendes ikke. – Vi har kun to regulære Måltider, Morgen og Aften, når de kommer hjem fra Byen. – Svigermoder og jeg gider ikke gå og lave standsmæssig Frokost til os selv.
Køkkenet er hyggeligt med Tæpper og 2 Gyngestole. Vi sidder tit derude om Aftenen og læser. – Så snart Harry får Tid skal jeg få ham til at fotografere Huset, - det er nydeligt. I Stuen bor der en anden Familje, vi har 1ste og anden Sal. Her på 1ste Sal er Dagligstuen, D ["D" overstreget] de gamles Sovekammer, Harris’ dito, Spisestue, Badeværelse, Køkken, Spisekammer. Ovenpå Helens, Clarences, gl. Bedstemoren samt mit Værelse. – Vi bliver rimeligvis boende her sammen med hele Familjen et Aars Tid. Jeg kan så sætte mig grundigt ind i denne Husførelse og har en velsignet Tid til at øve mig og lære Sproget og Byen at kende og se alt hvad her er at se. Her er udenlandske Familjer af alle Sorter og jeg har allerede været på adskillige af dem. – Jeg kan nu tage alene til Byen med Jærnbane el. med alle Sporvogne, og så snart Harry har Tid sætter vi hinanden Stævne et el. andet Sted og går og ser på Kunst. – Sidste Søndag gik vi ud Klk 8½ om Morgen for at more os og hang i lige til Klk 5. Vi så Harvard, d.e. Universitetet, en Samling Bygninger (i min Reol er der en lille Bog med Billeder af dem alle) - . Vi så der en Samling som vilde interessere dig i aller højeste Grad; - Blomster fra alle Verdens Lande modeleret i Glas og farvet så naturtro, at det næste var umuligt at tro, at de ikke var levende. – Under hver af dem var der en Seddel med Blomstens Navn og hvor den gror. – Vi så meget mere den Dag, - det morer H. så meget at vise mig omkring og hans Tålmodighed er beundringsværdig til at forklare og fortælle. Han ved alt om alting. – Vi var den Dag også i Theatret (Klk 3 Eft!) og vi var på en italiensk Restaurant og spiste længe og fint og drak Vin til, hvilket er højst upassende. Amerikanerne ere idiotiske i mange Retninger. Og jeg fatter ikke, hvor H. er bleven så europæisk, som han faktisk er.
Vi omgås ikke ret mange endnu, og jeg er ikke begærlig efter det. Ingen af dem jeg har set, forekom ret interessant. –
Her er det nødvendigt, at sende sådan en Bekendtgørelse ud, når Folk gifter sig, som den jeg sendte forleden. Harry vilde have sendt til alle mine Bekendte også, - men jeg sagde, at han ["han" overstreget] det ikke var nødvendigt, han har allerede sendt 200 og det Pjank har kostet Penge nok, så jeg fandt det unødvendigt at trykke flere. – For at beskytte os mod at have Fremmede altid, har vi sat den Meddelelse i det ene Hjørne om at vi ere hjemme om Onsdagen. Jeg gruer for alle de Mennesker!
Sproget går det godt med. Jeg taler uden Vanskeligheder om de dagligdags Ting, og min Horizont bliver videre for hver Dag. – Harry er en fortrinlig Lærer. -
Lige nu kom der Brev fra Onkel S., Tutte og Disser. Det er umuligt at beskrive, hvor det er morsomt at høre hjemme fra, - jeg sluger Brevene med gridsk Grådighed. – Men når jeg læser de ængsteligste Forespørgsler til Harry og de gode Ønsker for Fremtiden for os, føler jeg den største Lyst til at gå ud og telegrafere hjem, at man skal leve længe inden man finder to, der er mere glade end Eastman og jeg. – Hvis det bare var lidt lettere at komme hjem. Jeg glæder mig så knusende til at forevise Eastman, - jeg må tilstå, at jeg er lidt stolt af ham. –
Så snart det er muligt, vilde jeg gærne have sendt min store Kasse med alt mit Habengut. Gl. Eastman har en Ven som er Toldofficer, og han har lovet at tage sig af det. Når det bliver sendt som ”left Bagage” direkte hertil, vil vi rimeligvis ikke komme til at betale Told. – Jeg vil skrive om et Par Dage igen og sende en Liste over, hvad jeg gærne vil have sendt.
Jeg vil da så ["da" overstreget; ”så” indsat over linien] fortælle om min nye Familje, som jeg vist slet ikke har meldt meddelt ["meldt" overstreget; ”meddelt” indsat over linjen] om endnu.
Jeg har i Tankerne gratuleret Frk. Jensen idag, d. 3 af Marts. Fortæl hende, at Bukserne Broderiet [”Broderiet” anført oven over linien] vækker Furore. Jeg havde dem på, som jeg lovede, på min Bryllupsdag, men har nu gemt dem hen til Sølvbrylluppet og vil i de 25 Aar hovedsagelig anvende dem til at imponere med.
Alt hvad der er håndbroderet, bliver højt beundret her – Alt mit Tøj bliver beundret - det ser lidt udenlandsk ud og det imponerer Amerikanerne. I det Hele taget betragtes Udlændinge med ærbødig Beundring og jeg søger naturligvis at holde Stillingen så længe som mulig.
Nu Farvel.
1000 Hilsner til alle
Elle

Stor Hast