1910-05-22

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St Pauli Kyrkogatan 19.3
Malmø
Skåne
[Diverse tegninger og kradserier]

[På kuvertens bagside:]
Poststempel

[I brevet:]
Erikshaab d: 22de Maj –

Kære Astrid!
Skjøndt jeg endnu ikke har hørt fra Dig – men venter i Dag – skal Du dog nu i Morgen ikke kigge forgæves efter Dit Mandagsbrev! Jeg er her og i Odense og vil blive det paa Glorup helt omgiven af Højrefolk, en ren Hvepserede her [”her” indsat over linjen] som Syberg siger; han er selv en Hveps! Det er grulig svært ikke at have nogen at udtale sin Sorg for efter den Skuffelse med Valget. Ja det vil sige, jeg var forberedt, da jeg saae hvor megen Stemning der var mod Radikalerne allevegne! Jeg beklager Caspersens, Tante havde sat sit Haab til et Landstings Mandat under Munks Regimente. Hun er sikkert grulig sart! Fraset alt det er her ganske dejligt baade ude og inde! Jeg stod længe i tavs Beundring af Stuerne til Morgen, fuld Sol ind i Dagligstuen, Havestuedøren aaben, vi har et vidunderligt Vejr og alt er jo saa bedaarende lysegrønt ude; Kastanierne ved at springe ud, Sirenerne ved Vejene ogsaa, Træerne i fuldt hvidt Flor. Jeg spadserede til Højrup i Fredags, var hos Jørgensen og Peja, der nu gaaer lidt ud og har det meget ordentligt. Hun var rørende glad ved at see mig. I Gaar var jeg hos gl. Naade; der var saa mageløs venlig og rar, vilde ikke af med mig igen, jeg var der 5 Kvarter. Hun er meget døv, men har et Hørerør. I Dag er bedt Kaptainens og Jørgensens, der bliver hentet sammen i lukket Vogn herfra, Doktorens og Smidt. Fru S. tager ikke ud. I Morgen er vi bedt til Sandholt og paa Vejen dertil haaber jeg vi kan gøre en Visit paa Brobygaard. En Dag skal jeg til Højrup igen og med Toget til Doktoren! Jeg rejser vist ikke herfra til Glorup før paa Fredag, spekulerer paa at tage over Brobyværk og besøge Hanne og Jørgen mellem 2 Tog og saa over Nyborg. Munter er meget aflagt, men kunde dog kende mig og var ungdommelig ellevild. – Jeg befinder mig saa vel her gør som jeg vil, spadserer, læser og syer. Marie er uhyre flink og rar, hvilket ordentligt og nydeligt Hus hun har; hun er knusende dygtig. Jeg har besøgt Trine Hans Peters, der gaaer meget her, malker deres Ko, hjælper inde, passer deres Kyllinger; og Line Træskomand og Dalbergs. Nu er der en dygtig Mand paa Gelskov, en ligesom Syberg siger de gamle Folk. Som de dog alle som en fortæller om Thagensens Uduelighed! Det er grufuldt som han har forsømt alt. Gud veed hvad der skal blive af de Stakler! Jeg har hørt fra Elle, hun er lykkelig over Tilværelsen, maa knibe sig i Armen for at vide det ikke er en Drøm altsammen. Nu skal jeg en Tur paa Kirkegaarden og [ulæseligt] tager dette med til Højrup. Kys de søde Unger! Kærlig Hilsen fra Mor.