Vinter 1892 eller 1893

Kære Mor!

Tak for dit lille bitte Brev; sikken en kolosal Nyhed med Hanne og Han'sjørn; jeg maa sige, jeg havde aldrig tænkt mig, at det virkelig var bleven til noget med dem, men godt er det jo, det glæder mig da, at Hanne faar sig sit eget Hjem nu paa sine ældre Dage; skal de saa bo oppe i Hans Jørgens Fars Hus? Det kan rigtignok blive Sjov at komme derop og besøge Hanne som gift Kone. Ja, naturligvis maa vi gøre et flot Bryllup for dem; jeg kan ikke tænke mig hans Højhed H.J. sidde i Spisestuen paa Hæderspladsen og være Brudgom - I Guder sikken en storartet Tanke! Og efter Bordet at nyde en Cigar oppe i Fars Stue!! - [overstregede bogstaver] - -
Det bliver rigtig nok sært at komme af med Hanne; jeg tror, du vil komme til at savne hende mere end du tænker dig, gid du nu kunde faa Rasmine i Stedet for; der er vist noget med at Broderen har en Plads til hende i Odense, men der er nok ikke kommen Resultat paa det endnu; hvis du kunde faa hende var det rigtignok meget værd; hun er en storartet Pige, noget af det rareste, der tænkes kan; - en Dag kom hun og sagde til mig "Det er kedeligt, Frk. Warberg, for jeg synes aldrig jeg kan faa Lejlighed til at gøre Dem nogen Tjeneste." -
Fru B har talt noget om, at hun maaske ikke holdt af at kaldes Kokkepige, og spurgte mig, om det ikke kunde tænkes, hun blev kaldt Jomfru Sørensen: det kunde maaske ikke ["ikke" indsat over linjen] gøre noget, men spise i Folkestuen skulde hun vel og selvfølgelig ligge på Pigekamret; men maaske har Fru B. skrevet noget om det i sit brev. -
- - - Saa vil jeg snakke lidt om Komedien; nej jeg har ikke faaet noget andet Tøj og sætter min Lid til det fra Sollerup; men jeg synes, du sagde, at du vilde køre derover selv for at hente det; brug da noget af alt det Køreværk, I nu har; de store Heste har dog vist ikke for meget at bestille, og jeg syntes det var kedeligt at gøre dem Ulejlighed med at sende det; skylder du dem ikke en Visit? Kan du ikke benytte Lejligheden til at give Frk. Hirschsprung en Kanetur samt præsentere hende derovre? Og det er den lyse dragt, som Ida Vett spillede Elsker med i "Abekatten" Jeg vil meget gærne have det så snart som mulig for ogsaa at faa det paa til nogle af Prøverne - det bliver vist en løjerlig Fremtoning: mig i Herretøj; bare det ikke bliver alt for gyseligt. - Vi har haft to Prøver nu; det er saa sjovt, en dejlig Afveksling paa Tingene; jeg kan saa godt med alle de unge Piger, vi morer os saa godt sammen. - Men ved du, hvad jeg er kommen i Tanker om. Hvad skal jeg have paa til den Festforestilling - bag efter mener jeg; så vidt jeg ved skal det nok være næsten som et Bal vi skal danse i den store Sal; vi faar jo nok at vide til den Tid ["Tid" indsat over linjen] om det bliver rigtigt Bal, men så er det jo for sent at gøre noget ved Silkekjolen; hvad råder du mig til at gjøre? Mon jeg ikke kunde faa Elle til at sprætte den op og vadske den; lunkent Sæbevand er vist det bedste, næsten koldt skal det være og saa sende den med Fragtmanden til Odense, så kan jeg faa Christines Syjomfru til at tage den; mon hun også vilde vadske den og sprætte den op, så slap Elle jo, men det giver hun sig naturligvis ikke af med. Hvad mener du?

Halløj! nu skal vi ud at køre, ja Brevet maa med, så jeg må slutte.

Mange Hilsner fra din Junge.